Af Ritzau - 08/04-17 14:02

Medie: Mistænkt bag Stockholm-angreb flygtede med togMedie: Mistænkt bag Stockholm-angreb flygtede med tog

En lastbil kørte fredag ind i en folkemængde i den centrale del af Stockholm og derefter ind i et stormagasin.

storybild

A man who is wanted in connection with the truck incident that killed and injured several people in Stockholm, Sweden, is seen in this handout picture provided by the police and released by TT News Agency, April 7, 2017. REUTERS/Police/Handout/TT News Agency ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. THIS PICTURE WAS PROCESSED BY REUTERS TO ENHANCE QUALITY. AN UNPROCESSED VERSION HAS BEEN PROVIDED SEPARATELY. FOR EDITORIAL USE ONLY. SWEDEN OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN SWEDEN. MANDATORY CREDIT. TPX IMAGES OF THE DAY (Billede: tt News Agency)

Den mistænkte gerningsmand bag angrebet i Stockholm fredag skal være flygtet fra gerningsstedet til Arlanda lufthavn med tog.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT, der henviser til det svenske medie Aftonbladet, der har talt med kilder i politiet.

Den mistænkte gerningsmand flygtede angiveligt fra stormagasinet Åhléns med tog, Arlanda Express, til lufthavnen Arlanda.

Overvågningsbilleder viser manden blodig og med brandskader komme fra T-centralens station til Centralstationen ved at gå langs platformen i metroen.

Bagefter tog han et hurtigtog, Arlanda Express, til lufthavnen. Ved Arlanda lufthavn skal han have taget en bus til bydelen Märsta.

Vidner har sagt til Aftonbladet, at de senere så manden på en tankstation opføre sig "mærkeligt" og have tydelige skader, skriver TT.

Det var fredag klokken 14.53, at en lastbil kørte ind i en menneskemængde på Drottninggatan i den centrale del af den svenske hovedstad.

Lastbilen bragede ind i parfumeafdelingen i varehuset Åhléns, hvor den brød i brand. Fire mennesker mistede livet, og 15 personer blev såret i angrebet.

Svensk politi har fortalt, at der arbejdes ud fra en hypotese om, at det er et terrorangreb.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, sagde også fredag, at alt tydede på, at der var tale om en terrorhandling.

Den mistænkte gerningsmand blev anholdt i Märsta i den nordlige del af hovedstaden.

Han mistænkes for drab gennem terrorhandling, har den svenske anklagemyndighed oplyst.

Politiet har endnu ikke oplyst yderligere detaljer om manden. Men ifølge Aftonbladet og Ekot, Sveriges Radio, er den anholdte en 39-årig mand fra Usbekistan. Det er ikke bekræftet fra officielt hold.

/ritzau/TT

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx