Af Ritzau - 26/04-17 13:54

Macron får Sarkozys støtte i næste franske valgrundeMacron får Sarkozys støtte i næste franske valgrunde

Det skorter ikke på opbakning til centrumkandidaten Emmanuel Macron frem mod den næste valgrunde.

storybild

Den tidligere konservative franske præsident Nicolas Sarkozy skriver på Facebook, at han vil stemme på centrumkandidaten Emmanuel Macron ved anden runde af det kommende franske præsidentvalg. (Billede: Scanpix/Bertrand Guay)

Den franske præsidentkandidat Emmanuel Macron får nu opbakning fra en tidligere fransk præsident.

Den tidligere konservative franske præsident Nicolas Sarkozy skriver på Facebook, at han vil stemme på centrumkandidaten ved anden runde af det kommende franske præsidentvalg.

Sarkozy skriver, at han gør det, fordi alternativet er den højreorienterede leder af Front National, Marine Le Pen. Hans stemme er ikke ensbetydende med, at han bifalder Macron, lyder det.

Så snart det stod klart, at kampen om den franske præsidentpost bliver et opgør mellem Macron og Le Pen, erklærede en lang række toppolitikere deres støtte til Macron og opfordrede vælgerne til at gøre det samme.

Både den konservative kandidat François Fillon, der siden har trukket sig som frontfigur for partiet, og Socialistpartiets kandidat har støttet ham.

- Der er ikke andet valg end at stemme imod den yderste højrefløj. Jeg vil derfor stemme for Emmanuel Macron, sagde den konservative François Fillon kort efter første valgrunde.

Frankrigs tidligere premierminister, Alain Juppé, har direkte advaret mod at lade Marine Le Pen blive præsident.

- Uden at tøve støtter jeg Emmanuel Macron i hans duel mod Front National, som vil føre Frankrig ud i katastrofe, har Juppé tidligere skrevet på Twitter.

Også Frankrigs største fagforening, CFDT, opfordrer de franske vælgere til at slå Front National i anden runde af det franske præsidentvalg ved at stemme på Macron.

Den siddende præsident, François Hollande, har lykønsket Macron med valgsejren.

Den samme har Tysklands socialdemokratiske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, der glæder sig over resultatet og har erklæret sig "sikker på", at Macron bliver valgt til Frankrigs næste præsident ved den afgørende valgrunde 7. maj.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx