Af Sebastian Kirk - 09/05-17 19:20; Opdateret: 09/05-17 19:31

Tragisk dødsfald i britisk forlystelsespark - 11-årig pige faldt ned fra rutsjebaneTragisk dødsfald i britisk forlystelsespark - 11-årig pige faldt ned fra rutsjebane

En bare 11-årig britisk pige er død, efter hun faldt ned fra en rutsjebane i en forlystelsespark tirsdag eftermiddag.

storybild

Det skriver flere britiske medier, heriblandt lokalmediet Birmingham Mail.

Ulykken fandt sted i parken Drayton Manor i Tamworth nær Birmingham. Her forlyder det, at den 11-årige pige faldt af under en tur med vandrutsjebanen ‘Splash Canyon’ og landede i noget vand. Hun fik alvorlige kvæstelser og blev fløjet til et nærliggende hospital med helikopter, men her stod hendes liv ikke til at redde. Hun døde kort tid efter ankomsten.

»Ved ankomst fandt redningsfolkene en pige med alvorlige skader, som var blevet reddet op ad vandet af parkens ansatte,« siger en talsperson fra det lokale redningsvæsen i en udtalelse og tilføjer:

»Ambulanceredderne brugte avancerede metoder til at holde liv i pigen, inden hun blev fløjet til Birmingham Children's Hospital, mens lægen fortsatte behandlingen undervejs. Desværre døde hun kort tid efter ankomst.«

Også politiet i Staffordshire, hvor parken ligger, bekræfter dødsfaldet. Herfra sender man tanker ud til pigens pårørende.

»Specialtrænede betjente støtter pigens familie i denne svære tid. Vores tanker er i høj grad med hendes familie og venner efter denne tragiske episode,« siger en talsperson i en udtalelse.

Både ambulancer, politi og brandvæsen rykkede massivt ud til forlystelsesparken, efter ulykken blev indrapporteret lidt efter klokken 14 lokaltid. Parken blev herefter lukket ned for yderligere besøgende, mens de tilstedeværende gæster fik lov at blive.

Det står endnu ikke klart, hvordan ulykken helt konkret fandt sted. Men pigen faldt angiveligt ned i noget vand, hvilket det lokale redningsvæsen bekræfter over for avisen.

»West Midlands Ambulance Service kan bekræfte, at vi er blevet kaldt ud efter rapporteringer om en person i vandet ved Drayton Manor Park, Tamworth, klokken 14.18 her til eftermiddag,« lød det tidligere tirsdag efermiddag fra en talsperson.

LÆS OGSÅ: TV: Vild Tivoli-forlystelse er blevet ENDNU vildere i år

LÆS OGSÅ: Fire personer omkommet i ulykke i forlystelsespark

LÆS OGSÅ: Ung kvinde ydmyget: Smidt af tivoliforlystelse på grund af sine kæmpe bryster

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx