Af Ritzau - 17/02-17 10:46

Amerikaner knivstikker direktør og får erstatning af NorgeAmerikaner knivstikker direktør og får erstatning af Norge

Efter at have siddet fængslet i knap otte måneder har en amerikaner fået erstatning på 492.000 norske kroner.

storybild

En 27-årig amerikaner, som næsten tog livet af en norsk eksdirektør, da han ville beskytte sig selv og sin kone, får knap en halv million norske kroner i erstatning. (Arkivfoto) (Billede: Free/Colourbox)

En 27-årig amerikaner, som næsten tog livet af en norsk eksdirektør, da han ville beskytte sig selv og sin kone, får knap en halv million norske kroner i erstatning.

Natten til 19. august 2014 fandt politiet et amerikansk ægtepar liggende på jorden uden for en luksusvilla i Oslo.

De var sølet til i blod og holdt om hinanden. Ved siden af dem lå en eksdirektør, som var tæt på at dø af knivstik.

Amerikaneren blev pågrebet og sigtet for drabsforsøg, da han havde stukket direktøren otte gange.

Den 27-årige sad fængslet i næsten otte måneder, men efterforskningen viste siden, at han handlede i nødværge.

Civilstyrelsen i Norge har nu ifølge VG tildelt amerikaneren erstatning på 492.000 kroner, da han var blevet straffet uretmæssigt.

- Han synes, det er en lettelse, at sagen endelig er afsluttet. Det har været en stor belastning for ham og familien, siger advokat Øyvind Bratlien.

For nylig blev eksdirektøren idømt syv måneders ubetinget fængsel for vold mod amerikanerens kone.

- Tiltalte må selv bære ansvaret, for den situation som opstod, hed det i dommen fra landsretten.

Han blev også dømt til at betale 60.000 norske kroner i erstatning til amerikanerens ægtefælle.

Den tidligere direktør har anket dommen, fortæller hans forsvarer til VG.

/ritzau/NTB

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx