Af David Andersen - 29/07-17 20:33

Voldtægts-monster afsløret: Førte uhyggelig dagbogVoldtægts-monster afsløret: Førte uhyggelig dagbog

33-årig mand drømte om at voldtage og dræbe. Han skal nu i fængsel i meget, meget lang tid.

storybild

Frank Yeager fra den amerikanske stat Pennsylvania er blevet idømt 10 til 20 års fængsel for voldtægtsforsøg i en meget usædvanlig og uhyggelig sag.

Den 33-årige mand førte nemlig en voldtægtsdagbog, hvor han havde nedfældet navnene på mere end 200 kvinder, han ville voldtage. Han beskrev i detaljer, hvordan han ville voldtage kvinderne, og tegnede endda tegninger af sine voldtægtsfantasier ved siden af.

Det skriver NBC.

Manden drømte også om at slå kvinder ihjel, og ifølge politiet havde han planlagt at begå selvmord, når hans rædselsvækkende dagsorden var gennemført.

»Jeg nyder virkelig jagten og kan ikke vente på min præmie. Hvis du læser dette, fandt jeg en kvindelig ejendomsmægler og voldtog hende. Jeg har planlagt og ventet på dette hele livet«, skrev han blandt andet i sin dagbog, hvor han også afslørede, at hans perfekte offer ville være en ejendomsmægler, der ligner milliardærarvingen Paris Hilton.

Han havde skrevet navnene på mere end 200 kvindelige ejendomsmæglere i jagten på det perfekte offer, og han var uhyggeligt detaljeret. Han noterede både kvindernes Facebook-profiler, deres adresser, hvor de gik i kirke, hvilke skoler de havde gået på, og hvad deres arbejdsrutiner var, skriver Lehigh Valley Live.

I 2013 var han klar til at slå til, da han efter at have stalket en kvinde i fem måneder, og blandt andet havde lært hendes arbejdstider udenad, besluttede sig for at gennemføre sin livslange drøm og voldtage hende i et øde beliggende modelhus.

Under dække af at være interesseret i et hus lokkede han den udvalgte ejendomsmægler ud til huset, men til alt held fattede hun mistanke på grund af hans skumle opførsel, og hun nægtede at gå med ind i huset.

I stedet tog hun tilbage til kontoret, hvor den skuffede Frank Yeager senere mødte op, og gjorde endnu et forsøg på at få hende med ud i huset. Denne gang bildte han hende ind, at der var en vandskade, som hun var nødt til at komme og kigge på.

Hun afslog endnu en gang at gå med, og Yeager valgte at forlade kontoret, da hendes mandlige kolleger kom ind for at se til hende.

Kort tid efter blev Yeager anmeldt for optrinnet, og politiet gjorde flere chokerende fund i hans hjem. Udover dagbogen fandt de reb, pistoler, kæder og gaffertape, skriver Lehigh Valley Live.

Han tilstod planerne om voldtægt, hvilket kastede en dom på fængsel i 10 til 20 år af sig. Han har netop tabt en ankesag om at få nedsat sin straf, og kan derfor tidligst blive løsladt i 2024.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Muslimsk læge: Støjberg, du glemmer...
bt.dk
Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx