19/03-14 06:53

Clinton: Putin vil ændre grænser fra Anden VerdenskrigClinton: Putin vil ændre grænser fra Anden Verdenskrig

Ruslands præsident afgør selv, om der kommer en ny kold krig, siger Hillary Clinton efter krisen på Krim.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Ruslands præsident, Vladimir Putin, forsøger at ændre på de landegrænser i Europa, som blev skabt efter Anden Verdenskrig.

Det mener den tidligere udenrigsminister i USA Hillary Clinton, efter at Putin har erklæret den ukrainske Krim-halvø en del af russisk territorium.

Rusland-ekspert beroliger: Krigen udebliver
Rusland-ekspert beroliger: Krigen udebliver

Putin underskrev tirsdag en traktat, der hævder, at sortehavshalvøen nu er en del af russisk territorium. Traktaten blev underskrevet i Kreml i en trodsig udvidelse af Ruslands postsovjetiske grænser, og det har skabt spændinger mellem Vesten og Putin.

- Vi er nødt til at gøre et bedre stykke arbejde med at støtte regeringen i Ukraine, og vi er nødt til at gøre et bedre stykke arbejde med at få EU til at gøre mere for sig selv, når det kommer til energi, så de ikke er afhængige, siger Hillary Clinton.

Putin i tale: Krim og Rusland hænger uløseligt sammen
Putin i tale: Krim og Rusland hænger uløseligt sammen

- Det er et forsøg fra Putin på at omarbejde grænserne i Europa fra efter Anden Verdenskrig, tilføjer Clinton, der bliver nævnt som potentiel demokratisk præsidentkandidat ved næste valg i 2016.

- Jeg håber ikke, at der kommer endnu en kold krig. Ingen ønsker naturligvis at se det. Det er primært op til Putin, lyder det fra den tidligere førstedame.

Hun mener, at der er fare for, at Putin også pønser på at udvide det russiske territorium til for eksempel de baltiske lande.

Putin underskriver traktatudkast
Putin underskriver traktatudkast

- Der er mange steder, hvor der er etniske russerne og russisk-talende, siger Hillary Clinton.

Søndag gik indbyggerne på Krim til folkeafstemning, og med stort flertal stemte de for løsrivelse fra Ukraine og optagelse i den russiske føderation.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx