Af Ritzau - 09/01-17 15:25

Norsk diplomat giver fredsmøde om Cypern en lille chanceNorsk diplomat giver fredsmøde om Cypern en lille chance

Under møde i Genève drøfter tyrkiske og græske cyprioter fred, og lederne udviser stor vilje, siger diplomat.

storybild

- Lederne udviser mod og stor vilje. Det bliver svært, men det er ikke umuligt, siger den tidligere norske udenrigsminister Espen Barth Eide om fredssamtaler mellem tyrkiske og græske cyprioter i Genève. (arkivfoto) (Billede: Reuters/Yiannis Kourtoglou)

Det bliver svært - men ikke umuligt - at nå til enighed om en fredsaftale for Cypern, som har været delt i mere end 40 år.

Den vurdering kommer fra en norsk diplomat under samtaler mellem græske og tyrkiske cyprioter i Genève mandag.

- Lederne udviser mod og stor vilje. Det bliver svært, men det er ikke umuligt, siger den tidligere norske udenrigsminister Espen Barth Eide.

FN er facilitator og ikke mægler i processen, understreger nordmanden.

Middelhavsøen har været delt siden 1974, efter at Tyrkiet indtog den nordlige del i kølvandet på et græsk kup, der skulle gøre Cypern til en del af Grækenland.

Cypern blev medlem af EU i 2004. Medlemskabet gælder kun den sydlige del, mens det tyrkiske område alene har bånd til Tyrkiet.

I den schweiziske by taler Nicos Anastasiades, de græske cyprioters leder, fred, grænser og sikkerhed med de tyrkiske cyprioters leder, Mustafa Akinci.

- Vi er i den afgørende stund. Det er sandhedens time, siger Eide.

Formelt regnes hele øen som EU-territorium. Men EU-lovgivningen er suspenderet på den nordlige del af øen.

Det er kun Tyrkiet, som anerkender det tyrkiske område på øen.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx