Af Ritzau - 23/04-17 22:13

Politi og Le Pen-modstandere støder sammen i ParisPoliti og Le Pen-modstandere støder sammen i Paris

Hundredvis af venstrefløjsaktivister demonstrerer mod højrefløjslederen Le Pen på Bastille-pladsen i Paris.

storybild

En demonstrant sparker en tåregasgranat tilbage mod politiet under en demonstration i det centrale Paris efter søndagens valg. (Billede: Reuters/Vincent Kessler)

Demonstranter og politi er søndag aften stødt sammen i det centrale Paris.

Urolighederne kommer efter, at den foreløbige optælling og prognoser har vist, at højrefløjslederen Marine Le Pen går videre til anden runde af det franske præsidentvalg.

Det samme gør centrum-venstrekandidaten Emmanuel Macron.

Ifølge flere medier er det hundredvis af aktivister fra venstrefløjen, der demonstrerer mod især Le Pen, men også Macron.

Politiet rykkede frem mod demonstranterne, der var samlet på Bastille-pladsen i Paris, da de begyndte at kaste sten og flasker mod ordensmagten.

Med en megafon i hånden opfordrede en demonstrant flokken til at vise deres modstand "mod Marine og mod Macron".

- Vi er kommet her for at protestere mod denne pantomime af et valg, råbte demonstranten i sin megafon.

Bastille-pladsen, hvor sammenstødene finder sted, er et af de historiske steder i Paris. Det var her, den franske revolution begyndte i 1789.

Også i byen Nantes, der ligger i det vestlige Frankrig, opstod en anden såkaldt antifascistisk demonstration søndag aften, da de første prognoser var offentliggjort.

Sikkerheden har været skærpet under søndagens valg i Frankrig med titusinder af ekstra politifolk og soldater, der var udkommanderet for at sørge for sikkerheden ved valgsteder over hele landet.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx