Af - 05/09-13 10:56; Opdateret: 05/09-13 11:30

Sortklædt blondine på hævntogt myrder toSortklædt blondine på hævntogt myrder to

En mystisk kvinde har taget ansvar for at have myrdet to buschauffører. Hun hævner voldtægter af kvinder.

storybild

Ingen ved, om 'Diana the Huntress' rent faktisk eksisterer. (Billede: Polfoto/Bernd Vogel / Modelfoto)

Man skulle tro, at der var tale om en antihelt i en tegneserie fra Marvels univers, men der er rent faktisk tale om virkelige mordsager i Mexico.

En kvinde klædt i helt sort, og med en blond paryk, er i øjeblikket på hævntogt i Ciudad Juarez i Mexico, hvor hun i sidste uge slog to buschauffører ihjel.

Det sker som hævn over buschauffører, der i flere tilfælde har voldtaget, tortureret og myrdet fabriksarbejdende kvinder, der tager bussen hjem om natten.

LÆS OGSÅ: Kvinde savede mandens penis af

I hvert fald hvis man skal tro den e-mail, der er tikket ind hos forskellige nyhedskanaler, hvori en kvinde tager ansvar for mordene på de to chauffører.

- I tror, at vi er svage, fordi vi er kvinder. Og det er vi måske også. Men kun til en vis grad… Vi kan ikke længere forholde os i ro over disse handlinger, der fylder os med raseri. Og således er jeg et instrument, der vil tage hævn, står der i meddelelsen.

Mailen er signeret ‘Diana, Huntress of Bus Drivers’ (‘Jægerinde af buschauffører’). Det skriver LA Times.

Begge chaufførerne kørte samme ruter, og begge chauffører blev slået ihjel på næsten præcis samme tidspunkt henholdsvis onsdag og torsdag i sidste uge. Ifølge lokalavisen El Diario fortæller flere vidner, at der i begge tilfælde var tale om en sortklædt kvinde med helt lyst hår, der stoppede bussen, steg på og skød chaufføren i hovedet to gange.

- Man går rundt og er skrækslagen, men man er nødt til at arbejde, sagde en unavngiven buschauffør til El Diario.

LÆS OGSÅ: Jordemoder fra helvede hævner sig på baby

Det vides endnu ikke med sikkerhed, om e-mailen er rigtig, om det er den samme morder i begge tilfælde, eller om ‘Diana the Huntress’ overhovedet eksisterer. Men politiet tager deres forholdsregler.

- Vi har civilbetjente i civilt tøj placeret i busserne i håb om at forebygge endnu et mord, og også for at finde kvinden, siger Arturo Sandoval, der er talsmand for anklagerkontoret i Chihuahua. Han fortæller desuden, at politiet fokuserer på hævn som det mest sandsynlige motiv.

Det er dog ikke alle, der er efter ‘Diana The Huntress’. Imelda Marrufo, der koordinerer et netværk af kvindeorganisationer, tager den sortklædte hævner i forsvar.

- Hvis det er sandt, så husk, at der er tale om et offer. En, der er blevet voldtaget, og som sikkert har levet med mangel af retfærdighed i sådan en grad, at hun ikke har haft håb om, at hvem der end gjorde det ved hende, nogensinde vil betale for forbrydelsen. Ligesom så mange andre kvinder i Ciudad Juarez, siger hun ifølge LA Times.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx