16/08-17 21:39

USA lægger hårdt ud i opgør om Nafta-aftalenUSA lægger hårdt ud i opgør om Nafta-aftalen

USA: Vort handelsoverskud skal rettes op og mere produktion skal blive på amerikanske hænder.

storybild

Forhandlere fra Canada, Mexico og USA indledte onsdag den første runde forhandlinger om den 23 år gamle frihandelsaftale Nafta, som nogle opfatter som dæmonisk, mens andre ser den som en hjælp og en befrielse. Scanpix/Paul J. Richards

Washington DC. Forhandlere fra Canada, Mexico og USA indledte onsdag den første runde forhandlinger om den 23 år gamle frihandelsaftale Nafta, som nogle opfatter som dæmonisk, mens andre ser den som en hjælp og en befrielse.

Men hvis nogen havde ventet, at de amerikanske repræsentanter ville holde igen med hårde retoriske udmeldinger og koncentrere sig om seriøse og nuancerede forhandlinger, så ville de være skuffede.

Den amerikanske handelsrepræsentant Robert Lighthizer lagde hårdt ud ved at insistere på, at aftalen må revideres gennemgribende, så USA's handelsoverskud bliver rettet op og mere produktion bliver på amerikanske hænder.

- Vi mener, at Nafta fundamentalt har været et svigt af mange, mange amerikanere. Der er brug for afgørende forbedringer, siger han.

Udtalelserne står i stærk kontrast til udmeldinger fra Canadas udenrigsminister, Chrystia Freeland, og fra Mexicos økonomiminister, Ildefonso Guajardo Villarreal, som insisterer på, at alle tre lande har stor gavn af aftalen i dens eksisterende form.

Freeland siger, at handel ikke er noget, som skal gå op, og at underskud ikke er noget kriterium for, om en frihandelsaftale er en succes.

Præsident Donald Trump har uforbeholdent kritiseret aftalen, der blev opfattet som historisk, da den blev indgået.

- Vi vil ikke længere lade andre lande bryde reglerne, stjæle vores job og dræne vores rigdom, sagde Trump for nylig.

USA har i årevis haft et handelsunderskud over for Mexico på omkring 60 milliarder dollar ifølge Reuters.

Trump lovede under valgkampen, at han ville sørge for at få genforhandlet handelsaftalen, der stammer tilbage fra 1994.

Han har tidligere kaldt den for den "værste handelsaftale nogensinde".

Nafta har fjernet en række toldbarrierer og lettet handlen med varer og ydelser mellem USA, Canada og Mexico.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx