Af Ritzau - 11/06-17 10:56; Opdateret: 11/06-17 12:05

Nordirsk partileder tager til London for at møde MayNordirsk partileder tager til London for at møde May

De konservative og nordirsk parti gør fremskridt i drøftelser om aftale, der kan sikre ny regering.

storybild

- Theresa May er en død person, som stadig bevæger sig. Det er kun et spørgsmål om, hvor længe hun skal sidde på dødsgangen, siger den tidligere konservative finansminister George Osborne, som blev afskediget af May sidste år. (Billede: Reuters/Hannah Mckay)

Den britiske premierminister, Theresa May, og lederen af det nordirske parti DUP (Det Demokratiske Unionistparti), Arlene Foster, skal mødes tirsdag i Downing Street. Det oplyser Sky News.

- Vi havde gode drøftelser lørdag med de konservative om, hvordan vi kan støtte dem i dannelsen af en national regering, som kan bringe stabilitet til nationen.

- Disse drøftelser fortsætter. Vi har gjort gode fremskridt, men drøftelserne fortsætter, siger Arlene Foster.

Downing Street meddelte lørdag, at der var opnået enighed om "udkastet til en principaftale" med DUP. Men det nordirske parti såede tvivl om oplysningerne få timer senere og nedtonede enigheden.

- Samtalerne har indtil videre været positive. Diskussioner vil fortsætte i næste uge om detaljerne i en aftale for det nye parlament, hed det i en erklæring fra det nordirske parti.

Det nordirske partis udmelding var ydmygende for Mays konservative parti. Den tyder på, at det lille parti ikke nødvendigvis bliver en let partner for den planlagte mindretalsregering.

Tidligt søndag udsendte Downing Street en omhyggeligt formuleret erklæring. Den handlede om, at May har talt med DUP "om at afslutte en aftale i den kommende uge."

May har de seneste dage kæmpet med at smede en regering. Det sker, efter at Det Konservative Parti mistede dets absolutte flertal i torsdagens parlamentsvalg.

Den konservative leders autoritet er stærkt svækket, efter at de konservative gik tilbage ved valget.

Oppositionslederen Jeremy Corbyn fra arbejderpartiet Labour siger, at May bør tvinges til at gå af, og at han kan erstatte hende.

Der er også konservative, som ikke holder sig tilbage med kritiske udmeldinger.

- Theresa May er en død person, som stadig bevæger sig. Det er kun et spørgsmål om, hvor længe hun skal sidde på dødsgangen, siger den tidligere konservative finansminister George Osborne, som blev afskediget af May sidste år.

De ti mandater, som DUP vandt ved valget, er sammen med de 318 konservative mandater nok til at give May et flertal, så Det Konservative Parti kan gennemføre politik. Der er 650 sæder i Underhuset.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx