Af MATHIAS TUXEN - 07/06-17 13:14

Forskere har opdaget en fjern planet: Troede ikke deres egne øjneForskere har opdaget en fjern planet: Troede ikke deres egne øjne

Når de fleste forestiller sig helvede, så er det formentlig en verden i flammer, hvor en ekstrem varme brænder alt op. Nu har forskere fundet en ny planet, som ikke er langt fra forestillingen om helvedesilden.

storybild

(Billede: NASA/JPL-Caltech)

Når de fleste forestiller sig helvede, så er det formentlig en verden i flammer, hvor en ekstrem varme brænder alt op. Nu har forskere fundet en ny planet, som ikke er langt fra forestillingen om helvedesilden. For den nye planet har en overfladetemperatur på 4.000 grader celcius. Det skriver BBC.

»Utroligt nok fandt vi KELT-9b (den nye planet, red.) tilbage i 2014, og det har taget os så længe at finde ud, at den her virkelig bizarre og usædvanlige verden faktisk er en planet, der kredser omkring en stjerne,« fortæller professor Scott Gaudi fra The Ohio State University til BBC.

Håb om liv kun 40 lysår herfra
Håb om liv kun 40 lysår herfra

Stephen Hawking advarer: Vi skal væk fra Jorden - hurtigt!
Stephen Hawking advarer: Vi skal væk fra Jorden - hurtigt!

Den nye planet har fået det tekniske navn KELT-9b og er næsten lige så brændende varm, som vores egen sol. Den ekstreme varme på den nye planet skyldes, at den bevæger sig meget tæt på dens egen sol, der er to gange så varm og to en halv gange så stor som vores egen sol. Forskerne bag den nye opdagelse forklarer, at den massive planet, KELT-9b, er omkring tyve gange så stor som jorden og dobbelt så stor som Jupiter, der er den største i vores solsystem.

For vores egen grønne planet, Jorden, er solens lys en livgivende kraft for klima, vejr og alt der gror. Det er til gengæld helt det modsatte for den nye planet KELT-9b. Planeten er så tæt på dens sol, at det begrænser levetiden markant. I et langt hurtigere tempo bliver KELT-9b nedbrudt af det radioaktive lys fra dens varme stjerne, som den bevæger sig så tæt på.

Banebrydende nyt: Jordlignende planet med atmosfære opdaget
Banebrydende nyt: Jordlignende planet med atmosfære opdaget

Forskerne bag den nye opdagelse vurderer, at planeten konstant mister meget af sin masse på grund af varmen. Og det betyder, at den til sidst helt forsvinder igen. Denne type planet har eksisterer normalt kun i få millioner år, hvorimod vores egen sol eksempelvis forventes at eksistere i flere milliarder år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx