04/08-17 19:12; Opdateret: 04/08-17 20:53

Bombe går af i Somalias hovedstad og dræber fodgængereBombe går af i Somalias hovedstad og dræber fodgængere

Mindst to er dræbt, efter at en eksplosion har ramt en stor gade i Mogadishu. De dræbte var fodgængere.

storybild

Mogadishu. En stor eksplosion har fredag fundet sted i den somaliske hovedstad, Mogadishu.

Ifølge en politibetjent er mindst to personer blevet dræbt, i hvad der menes at være en bilbombe, der er gået af på en stor gade i hovedstaden.

Eksplosionen skal have fundet sted på vejen Maka Almukarramah, og de to ofre menes at være fodgængere.

Det endelige antal dræbte er ukendt, men fem personer er meldt sårede.

Eksplosionen kommer få timer efter, at det amerikanske militær har meddelt, at det har dræbt en højtstående al-Shabaab-kommandør i et luftangreb i sidste uge.

Kommandøren, Mohamed Hussein, menes at stå bag de dødeligste angreb i Mogadishu i år.

Han er den højest rangerende al-Shabaab-kriger, som USA har dræbt i år.

Lokale sikkerhedsstyrker var i højt alarmberedskab inden angrebet, og flere af de store veje ind til hovedstaden har været blokeret, så der kunne foretages undersøgelser af bilerne.

Den militante islamiske organisation al-Shabaab er kendt for med jævne mellemrum at foretage dødelige angreb på højt profilerede områder i den somaliske by - såsom hoteller og militære kontrolposter.

Fredag udsendte de amerikanske myndigheder en opdateret rejseguide til Somalia, hvor amerikanere blev advaret om at rejse til landet.

Ifølge myndighederne opererer al-Shabaab i store dele af landet, herunder hovedstaden.

Det er anden gang i denne uge, at en eksplosion rammer Maka Almukarramah vejen.

Søndag detonerede en bilbombe nær en politistation på vejen og dræbte mindst fem personer. Mindst 13 andre blev såret, har politiet oplyst.

De fleste af ofrene var civile. Eksplosionen skete midt i myldretrafikken.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx