04/12-17 13:26; Opdateret: 04/12-17 16:00

Briter og irere enes om afgørende brexit-gennembrudBriter og irere enes om afgørende brexit-gennembrud

Fortæl mig, hvorfor jeg godt kan lide mandage. Vi nærmer os tilstrækkeligt fremskridt, siger EU-præsident.

storybild

Storbritannien og Irland er nået frem til et kompromis om fremtidens forhold på grænsen mellem republikken og det britiske Nordirland. Gennembruddet er kommet, umiddelbart før et afgørende møde i Bruxelles mellem den britiske premierminister, Theresa May (til venstre), og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (til højre). Reuters/Yves Herman

London. Storbritannien og Irland er nået frem til et kompromis om fremtidens forhold på grænsen mellem republikken og det britiske Nordirland.

Det skriver Financial Times og Daily Telegraph mandag.

- Storbritannien og EU menes at være enige om en aftale, der sikrer, at der ikke kommer nogen hård grænse mellem det nordlige og sydlige Irland efter brexit, skriver Daily Telegraphs Christopher Hope på Twitter.

The Financial Times skriver også, at der er indgået et kompromis.

De britiske medier skriver, at der er indgået en aftale om at opretholde "lovgivningsmæssig tilpasning" med EU på begge sider af grænsen.

Tidligere udkast til en aftale har talt om "ingen forskel på regler" på begge sider af grænsen.

Men det ville i givet fald have betydet, at briterne skulle sluge alle regler i EU's indre marked og i EU's toldunion efter exit.

Den nye formulering om tilpasning er derfor mere blød. Den levner plads til forskelle.

Meldingerne i de britiske medier kom, få minutter før et afgørende møde skulle gå i gang i Bruxelles.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har mandag eftermiddag taget imod den britiske premierminister, Theresa May.

De er gået ind til et møde om status på forhandlingerne om den britiske exit fra EU uden at sige et ord til pressen.

EU-præsident Donald Tusk sagde i fredags under et besøg i Dublin, at EU ikke vil støtte nogen aftale om forholdene på den irske grænse, hvis Irland ikke er tilfreds med den.

Men Tusk skriver mandag eftermiddag på Twitter, at han netop har talt med den irske premierminister, Leo Varadkar.

Og det er en samtale, der har opmuntret EU-præsidenten.

- Fortæl mig, hvorfor jeg godt kan lide mandage. Opmuntret efter telefonsamtale med irsk premierminister om fremskridt på brexit-emnet Irland, skriver Tusk på Twitter.

- Vi nærmer os tilstrækkeligt fremskridt på EU-topmødet i december, skriver han.

Forholdene på grænsen på den irske ø efter britisk exit er et af hovedemnerne, der skal løses i indledende fase af forhandlingerne.

Først derefter kan parterne gå videre til at tale om fremtidens forhold. Herunder om frihandel.

Irland har krævet en britisk garanti for, at der ikke i fremtiden vil opstå en såkaldt hård grænse mod Nordirland.

Sådan en hård grænse med kontroller kunne sætte den nordirske fredsaftale på spil, frygter mange.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx