Af David Andersen - 01/02-18 11:45

7-Eleven advarer mod kaffe: Indeholder kræftfremkaldende stof7-Eleven advarer mod kaffe: Indeholder kræftfremkaldende stof

Store kaffekæder i USA kan nu blive tvunget til at advare mod det kræftfremkaldende stof akrylamid, som findes i kaffe. Kræftens Bekæmpelse 'holder øje med stoffet'.

storybild

Når de kaffehungrende masser sætter koppen til munden, udsætter de sig selv for kræftrisiko, men ingen gør dem opmærksom på det.

Sådan lyder meldingen fra den amerikanske non-profit-organisation 'Council for Education and Research on Toxics', som kører sager mod blandt andre kaffegiganten Starbucks og kioskkæden 7-eleven for ikke at gøre deres kunder opmærksomme på problemet i butikker og cafeer.

Bekymringen omhandler stoffet akrylamid, som dannes i madvarer, der produceres ved hæj temperatur, bl.a. ovnkartofler og brød, samt i kaffe.

Dyreforsøg viser, at det kan forårsage kræft i bl.a. mus, men den forskning, der er lavet på mennesker, kan ikke påvise en risiko, oplyser Kræftens Bekæmpelse til BT og metroxpress.

»Vi ved at stoffet findes i kaffe, men det betyder altså ikke, at kaffe er kræftfremkaldende. Den sundhedsmæssige rolle af acrylamid er det stadig vigtigt at blive klogere på, og vi arbejder med forskning inden for området«, siger overlæge, dr.med.ph.d., Anne Tjønneland, som er forskningsleder i 'Kost, gener og miljø' hos Kræftens bekæmpelse.

Hun understreger, at kaffedrikkere ikke skal gå i panik og finde en anden måde at indtage deres koffein på.

»Det overordnede med kaffe er, at det virker beskyttende på en række kræftformer og type 2 diabetes. Så vores bekymring er ikke så stor«, siger hun.

Frygten for det kræftfremkaldende stof er tilsyneladende noget højere i Californien, hvor 7-Eleven ifølge CNN's oplysninger har indgået et forlig og forpligtet sig til at advare kunderne om akrylamid ved hjælp af skilte i alle deres kiosker i staten.

7-Eleven har ikke ønsket at udtale sig til CNN i forbindelse med artiklen.

Ifølge mediet kan akrylamid forårsage kræft i nyrer, æggestokke og livmoderen.

Til gengæld er det tidligere påvist, at kaffe mindsker risikoen for prostatacancer, hudkræft og levercancer.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

LIGE NU: Politiet talstærkt til stede...
bt.dk
Bank går konkurs
bt.dk
Iskold luft mellem Sex and the...
bt.dk
Støjberg var inviteret til at holde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx