Af Pelle Dam - 14/02-14 22:13

Frygtet diktator har STADIG ikke destrueret farlige våbenFrygtet diktator har STADIG ikke destrueret farlige våben

Syrien er bagud med destruering af kemiske våben. Landets diktator Assad har kun givet afkald på 11 procent af sine kemiske våben og er dermed bagud med den aftalte tidsplan.

Syrien sakker bagud i forhold til den aftalte tidsplan om at få destrueret alle regimets kemiske våben, fortæller anonyme kilder til nyhedsbureauet Reuters.

Indtil videre har præsident Bashar al-Assads regime kun givet afkald på 11 procent af lageret af kemiske våben. Ifølge kilderne betyder det, at planen skrider.

1300 ton giftige kemikalier skulle være blevet afleveret til organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW), men kilder i forbundet oplyser, at der kun er blevet afleveret 140 ton indtil videre.

Vagthund: Alle kemiske våben ude af Syrien til juni
Vagthund: Alle kemiske våben ude af Syrien til juni

Samtidig er det kun fem procent af de farligste kemikalier, der er blevet afleveret.

- Lad os være ærlige: De vigtigste kemikalier er ikke blevet afleveret endnu, hvis man ser bort fra en lille sending i begyndelsen. Det betyder, at vi er et godt stykke bagud med tidsplanen, siger en af kilderne til Reuters.

- De bliver nødt til at sætte hastigheden op, hvis de vil nå deadline. Vi burde have begyndt destrueringen for 10 dage siden, og vi har endnu ikke taget hul på den.

DF vil gøre danske 'hellige krigere' statsløse
DF vil gøre danske 'hellige krigere' statsløse

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, har ellers for nylig udtrykt tillid til, at aftalen om deadline den 30. juni vil blive overholdt.

Hvis Syrien ender med at overskride den aftalte deadline, kan det få alvorlige politiske implikationer. USA og Rusland har investeret diplomatisk troværdighed i planen.

Men det er uklart, hvad der vil ske, hvis Syrien ikke overholder aftalen. Rusland nægter at indføre sanktioner.

Politikere: Nytter ikke at gøre Syrien-krigere statsløse
Politikere: Nytter ikke at gøre Syrien-krigere statsløse

Det syriske regime forklarer forsinkelserne med sikkerhedssituationen i landet, hvor al-Assads styrker kæmper mod oprørsgrupper.

FN's Sikkerhedsråd besluttede i en resolution, at våbnene skulle destrueres, efter at flere voldsomme angreb på civilbefolkningen i Syrien kostede flere hundrede mennesker livet i august sidste år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx