Af Laura Rode Nygaard - 27/12-17 11:40

Alan og Walter havde været venner i 60 år, før den vilde sandhed gik op for demAlan og Walter havde været venner i 60 år, før den vilde sandhed gik op for dem

Alan Robinson og Walter Macfarlane fra øen Oahu i Hawaii havde været bedste venner i 60 år. Der var 15 måneder imellem dem, de havde gået i folkeskole sammen og havde flere ting til fælles.

storybild

Modelfoto.

Blandt andet havde de det til fælles, at de aldrig havde kendt til deres respektive fulde familiehistorie. Alan var adopteret, mens Walter aldrig havde mødt sin far, skriver den lokale tv-station KHON-TV.

Så i sit voksenliv besluttede Walter Macfarlane sig for at registrere sig i online DNA-registeret Ancestry.com, efter han forgæves havde gennemsøgt internettet og de sociale medier igennem efter svar.

Og minsandten om der ikke pludselig dukkede et match op. En bruger viste sig nemlig at have X-kromosomer, der var identiske med hans egne, skriver mediet.

Og da han opdagede, at brugeren gik under brugernavnet Robi737, gik sandheden op for ham. Hans bedste ven Alan Robinson lystrede nemlig kælenavnet Robi og fløj Boeing 737 for Aloha Airlines, og da han kontaktede vennen, fik han at vide, at han ligeledes havde registreret sig på hjemmesiden, da han også ønskede at finde svar.

Efter at have talt lidt frem og tilbage, fandt de gamle venner ud af, at de havde den samme biologiske mor.

Lørdag aften annoncerede de deres nyfundne broderskab ved en familiefest.

»Det var en overvældende oplevelse. Det er stadig overvældende. Jeg ved ikke, hvor lang tid der går, før jeg kommer mig over den her følelse,« siger Alan Robinson og tilføjer med et glimt i øjet, at søskendeparret har sammenlignet underarme og ikke kan forstå, hvorfor de aldrig bemærkede, at det havde lige meget behåring, og at det måtte ligge i generne.

Nu hvor chokket er ved at lægge sig, har Alan Robinson og Walter Macfarlane besluttet at tage ud at rejse sammen og nyde pensionen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Santan-der blev der lukket og slukket...
bt.dk
Aviciis ekskæreste med hjerteskærende...
bt.dk
Realitystjerne har dumpet sin fyr:...
bt.dk
Linse er klar med et helt nyt program...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx