Af David Andersen - 15/10-17 14:01

Maddies forældre udsat for 'ondskabsfuldt svindelforsøg'Maddies forældre udsat for 'ondskabsfuldt svindelforsøg'

Kate og Gerry McCann bliver bombarderet med hadefulde beskeder, og nu er de også forsøgt afpresset.

storybild

Kate og Gerry McCann holder et foto op af Maddie, som hun sandsynligvis ser ud i dag, hvis hun er i live. (Billede: FACUNDO ARRIZABALAGA)

Forældrene til Madeleine McCann, som forsvandt under familiens ferie i Portugal i 2007, håber stadig på svar på, hvad der er sket med hende.

Det har en kvinde ifølge deres talsmand forsøgt at lukrere på ved at påstå, at hun er synsk, og ved, hvad der skete med pigen.

»Det udsætter Kate og Gerry for mere unødvendig smerte, og jeg har adviseret både dem og politiet«, siger talsmanden, Clarence Mitchell, ifølge avisen The Sun, og kalder det for et 'ondskabsfuldt svindelforsøg', som både han og forældrene 'er frastødt over'.

Kvinden har kontaktet parret via brev eller email og forklaret, at hun få uger efter Maddies forsvinden havde tre drømme, hvor det tydeligt fremgik, hvad der skete med den dengang treårige pige.

Hun skriver herefter, at hun har ventet i ti år med at stå frem, fordi hun har haft nogle problemer i sit liv, skriver The Sun.

Nu vil kvinden, der kalder sig Susan, imidlertid gerne fortælle om sine drømme, hvis McCann-parret kontakter hende. De skal komme med et bud på, hvor meget de vil betale for at få hver enkelt af de tre drømme forklaret, skriver Susan.

Den usmagelige henvendelse kommer i en i forvejen hård tid for det ulykkelige forældrepar, som i den seneste tid har været udsat for hadbeskeder. Mange englændere er tilsyneladende trætte af, at der stadig bliver brugt skattepenge til at efterforske sagen, og har reageret negativt på, at der for nylig blev afsat yderligere 154.000 pund.

Sagen har indtil videre kostet over 11 millioner pund at efterforske, og har involveret politifolk fra både England og Portugal.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx