Af Ritzau - 04/07-17 10:49

Stenbuk skal genrejse Norges troldpik inden weekendenStenbuk skal genrejse Norges troldpik inden weekenden

Norsk entreprenør lover, at speciel stenformation i det sydvestlige Norge er på plads i denne uge.

storybild

Den norske stenformation Troldpikken blev knækket under hærværk i juni. Den sættes på plads inden weekenden, lover entreprenør. (Billede: Scanpix/Inge Aalbu/arkiv)

Norske håndværkere er klar til at rejse den store stenformation Troldpikken, som i sidste måned blev knækket i et tilsyneladende hærværk.

Lokale initiativtagere har indhentet grundejernes tilladelse til projektet, og det store stenstykke vil i denne uge blive sat fast på klippen igen ved Eigersund i det sydvestlige Norge.

Entreprenøren Bertelsen og Garpestad vil ordne sagen, inden de tager på ferie fredag. Til formålet har de fået fremstillet en stenbuk af Aker Solutions.

- Den er over syv meget høj. Troldpikken skal placeres mellem fødderne i et svejset A. Den er 4,5 meter mellem fødderne, siger Sverre Garpestad til avisen Stavanger Aftenblad.

I slutningen af maj blev Troldpikken - eller på norsk Trollpikken - fundet knækket og liggende på jorden.

Der var flere dybe borehuller i stenen, skrev lokalavisen Dalane Tidende.

En lokal fotograf, Kjetil Bentsen, der i avisen Fædrelandsvennen omtales som "Trollpikkens far", var i færd med at gøre den karakteristiske stenformation til en attraktion for turister.

- Den kunne have skabt mange arbejdspladser. Ikke mindst af den slags hvor uddannelse er mindre vigtig. Det er virkelig synd, sagde Bentsen til fvn.no i juni.

Lokale indsamlede i løbet af kort tid et større beløb til at få stenen på plads igen.

Den stenbuk, der skal benyttes til genrejsningen, skulle efter planen være fløjet ind i et stykke. Men det ville kræve en vældig stor helikopter, og det blev for dyrt.

Derfor har man besluttet at samle stenbukken og flyve delene ind i en mindre helikopter. Den skal så svejses sammen på stedet.

/ritzau/NTB

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bestilte håndbajere til delegationen:...
bt.dk
Poul Madsen: Jeg har fortalt min...
bt.dk
Dommedags-scener på den jyske hede:...
bt.dk
Japanere knuser dansk drøm om ny...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx