Af Lars Sejr - 29/01-14 06:25; Opdateret: 29/01-14 08:32

Op med mindsteløn, luk Guantanamo og færre våbenOp med mindsteløn, luk Guantanamo og færre våben

Kongressen bliver opfordret til at fjerne de sidste restriktioner på at overflytte fanger fra fængslet i Cuba.

storybild

(Billede: AP/Polfoto)

2014 er året, hvor det kontroversielle amerikanske militærfængsel i den cubanske Guantanamo Bay skal lukkes, varsler den amerikanske præsident, Barack Obama, i sin State of the Union-tale.

Det sker som følge af, at USA neddrosler sin militære tilstedeværelse i Afghanistan.

Se Michelle Obama lave ’slam dunk’ i ny promo-video
Se Michelle Obama lave ’slam dunk’ i ny promo-video

- Med enden på krigen i Afghanistan bliver dette år nødt til at være året, hvor Kongressen fjerner de sidste restriktioner på at overflytte fanger, og hvor vi lukker fængslet i Guantanamo Bay, siger Obama i sin tale.

- For vi modarbejder ikke terrorisme udelukkende ved hjælp af efterretninger og militære handlinger, men også ved at være tro mod vores forfatningsmæssige idealer og ved at sætte et eksempel til efterlevelse for resten af verden, tilføjer han.

Obamas løfte om at lukke Guantanamo-fængslet er omtrent fem år gammelt. I sin tale kom han dog ikke ind på, hvordan han vil gennemføre lukningen af fængslet på den amerikanske flådebase i Cuba.

- I en verden med et mere komplekst trusselsbillede afhænger vores sikkerhed og vores lederskab af alle vores magtelementer - heriblandt et stærkt og principfast diplomati, siger han blot.

Der er ifølge nyhedsbureauet Reuters 155 indsatte tilbage i fængslet. De blev arresteret efter angrebet på World Trade Center 11. september 2001 og har været indespærret uden retssag lige siden.

Obama mødes med pave Frans for første gang
Obama mødes med pave Frans for første gang

Obama adresserede også truslen fra terrornetværket al-Qaeda, der stod bag angrebet i New York.

- Faren er der fortsat. Mens vi har sendt al-Qaedas øverste lederskab på kurs mod nederlag, har truslen udviklet sig, siger Obama og peger på, at grupper med tilknytning til al-Qaeda har fået fodfæste i nye områder af verden.

- I Yemen, Somalia, Irak og Mali bliver vi nødt til at blive ved med at arbejde med partnere for at afbryde og nedbryde disse netværk, lyder det fra USA's præsident.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx