Af Bo Norström Weile - 11/01-14 14:48

Nu kan spansk prinsesse ende i vidneskrankenNu kan spansk prinsesse ende i vidneskranken

Den spanske prinsesse Cristina vil ikke appellere kendelse om, at hun skal vidne i sag om korruption.

storybild

Den spanske prinsesse Cristina vil ikke appellere kendelse om, at hun skal vidne i sag om korruption. (Billede: Polfoto)

Retten i Palma de Mallorca får kongeligt besøg, når den spanske prinsesse Cristina skal i vidneskranken i en sag om korruption og hvidvaskning af penge.

Prinsessens advokater oplyser lørdag således, at prinsessen ikke vil appellere domstolens afgørelse om, at hun skal vidne for retten.

Spansk prinsesse i retten for hvidvaskning og skattesvig
Spansk prinsesse i retten for hvidvaskning og skattesvig

- Hendes kongelige højhed har besluttet at give afkald på sin ret til at appellere, og hun vil frivilligt møde op i retten, siger advokaterne i en erklæring.

Domstolen på Mallorca meddelte i mandags, at den spanske konge Juan Carlos' datter Cristina var blevet sigtet i sagen.

Sigtelsen kom i forlængelse af den korruptionssag, hvor hendes mand Iñaki Urdangarin, en tidligere håndboldspiller, spiller en anden hovedrolle.

Royal svigersøn i korruptionsskandale
Royal svigersøn i korruptionsskandale

Sidste sommer flyttede Cristina med sine børn til Schweiz for at arbejde, efter at hun var blevet nævnt i forbindelse med sagen. Ekshåndboldspilleren blev boende i Spanien.

I november afgjorde en domstol, at Urdangarin skulle afgive 16 af sine ejendomme til millionvis af euro.

Den tidligere håndboldspiller er mistænkt for underslæb for mere end seks millioner euro (44,7 millioner kroner) med offentlige velgørenhedsmidler.

Det spanske kongehus er ikke populært i øjeblikket.

En måling efter nytår i avisen El Mundo viste, at 62 procent af spanierne mener, at den skandaleombruste konge bør træde tilbage. Under halvdelen af spanierne støtter monarkiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx