03/11-17 22:07

Sager på hjemmefronten risikerer at overskygge Trumps Asien-turSager på hjemmefronten risikerer at overskygge Trumps Asien-tur

Trump indleder den længstvarende Asien-rundrejse for en amerikansk præsident siden 1991.

storybild

Præsident Donald Trump vender tommelfingeren opad, idet han går om bord i Air Force One fredag. Reuters/Jonathan Ernst

Washington. Med flere dårlige sager på hjemmefronten, som risikerer at overskygge hans rejse, tog USA's præsident, Donald Trump, fredag af sted fra Washington og har dermed taget hul på to ugers rundrejse i Asien.

Det er den længstvarende rundrejse, en amerikansk præsident har foretaget i Asien, siden George H.W. Bush besøgte kontinentet i 1991 og 1992.

Trump skal besøge Japan, Sydkorea, Kina, Vietnam og Filippinerne.

Men inden han gik om bord i Air Force One, sendte han en lavine af beskeder ud på sin Twitter-konto. I løbet af seks timer sendte han 14 beskeder, hvoraf kun en enkelt handler om hans forestående tur til Asien.

Flere tweets handlede om hans utilfredshed med det amerikanske justitsministerium.

- Mange mennesker er utilfredse med justitsministeriet, inklusiv mig, skrev Trump.

Utilfredsheden skyldes, at ministeriet undersøger mulige kontakter mellem Trumps kampagnestab under valgkampen op til sidste års præsidentvalg.

Derimod mener præsidenten ikke, at myndighederne i tilstrækkelig grad undersøger Hillary Clinton, som var Trumps modkandidat ved præsidentvalget.

Med rejsen til Asien kommer Trump på afstand af hjemlige skandalesager, hvor der er rejst anklager mod nogle af hans tidligere rådgivere fra tiden op til præsidentvalget.

- Det har hele tiden været et spørgsmål, hvordan slutningen af turen vil blive. Vil han blive distraheret?, spørger Mireya Solia, en politisk analytiker fra Brookings Center for East Asia Policy Studies.

- Men nu tror jeg, at spørgsmålet vil blive, om de hjemlige politiske problemer vil fylde mest i hans tanker, siger hun til nyhedsbureauet AP.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx