26/02-18 10:09

Orban får lussing få uger før valget i UngarnOrban får lussing få uger før valget i Ungarn

Uafhængig kandidat støttet af en samlet opposition vinder vigtigt suppleringsvalg og ryster det regerende parti.

storybild

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, presses af tabt suppleringsvalg. Reuters/Stoyan Nenov

København. Kun få uger før, der skal være valg i Ungarn, har landets premierminister, Viktor Orbán, fået en lussing af vælgerne ved et vigtigt suppleringsvalg.

Den magtfulde Orban, der er kendt for sin afvisning af indvandrere og sine antieuropæiske taler, forsøger ved valget 8. april at blive genvalgt for tredje gang som premierminister.

Tidligere på måneden karakteriserede han oppositionen som folk uden jordforbindelse og "håbløse".

Men søndagens valgsejr til Peter Marki-Zay i den vigtige valgkreds Hodmezovasarhely kan være et tegn på, at det måske er Orban, der har mistet jordforbindelsen.

Marki-zay stillede op som uafhængig kandidat. Men han havde støtte fra en samlet opposition.

Han har sikret sig 57 procent af stemmerne mod 42 procent til kandidaten for det regerende parti, Fidesz, Zoltan Hegedüs.

Valgeksperter siger, at resultatet af suppleringsvalget kan sætte gang i vælgerstrømmene.

Nederlaget til Fidesz kom som et stort chok for partiets tilhængere. For en af Orbans nærmeste allierede Janos Lazar kommer fra valgkredsen Hodmezovasarhely i det sydlige Ungarn.

Ved sidste valg fik Fidesz 61 procent af stemmerne i den samme valgkreds. Partiet har siden været ramt af flere beskyldninger om korruption.

Fidesz vandt ved sidste parlamentsvalg for fire år siden to tredjedele af stemmerne. Men målinger viser nu, at det lige nu ligger omkring 50 procent af stemmerne og er i fare for at miste sit absolutte flertal.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Frustreret Superliga-profil til...
bt.dk
FCM kvajer sig mod AaB: Her er BTs...
bt.dk
Fagforeningsboss direkte inde fra...
bt.dk
Legendarisk dansk band: Ulovlig trick...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx