11/11-17 19:47

750.000 i Barcelonas gader kræver separatister løsladt750.000 i Barcelonas gader kræver separatister løsladt

På boulevard ved parlamentet i Barcelona er mange mennesker samlet med catalanske flag.

storybild

Titusinder af cataloniere er lørdag gået på gaden i Barcelona, hvor de kræver fængslede separatister på fri fod. Politiet i byen fortæller, at 750.000 mennesker deltager i demonstrationen. Reuters/Albert Gea

Barcelona. Titusinder af cataloniere er lørdag gået på gaden i Barcelona, hvor de kræver fængslede separatister på fri fod.

Politiet i byen fortæller, at 750.000 mennesker deltager i protesterne.

Flere politikere er fængslet i forlængelse af Cataloniens folkeafstemning og erklæring af løsrivelse.

Afstemningen var ulovlig ifølge landets forfatningsdomstol.

De mange mennesker er samlet på boulevarden, der ligger ved regionens parlamentsbygning.

Med gule, røde og blå catalanske flag synger de "frihed", og nogle bærer bannere med appellen "SOS demokrati".

Cataloniernes drøm om løsrivelse har bekymret i EU, hvor man i forvejen er udfordret af briternes brexit. Også andre regioner ønsker løsrivelse.

Usikkerheden har fået mange virksomheder i Catalonien til at flytte væk fra regionen af frygt for at miste adgangen til EU's indre marked.

Catalonien har i nogen grad været præget af kaos den seneste tid. Onsdag lammede en generalstrejke regionen med blokeringer af store veje og toge.

Med erklæringen af uafhængighed 27. oktober kulminerede krisen i Spanien.

Centralregeringen i Madrid fjernede den regionale regering, og den catalanske præsident, Carles Puigdemont, flygtede til Belgien.

Spanien har udsendt en arrestordre på Puigdemont. Men sagen er ikke afgjort. Nogle af hans tidligere kolleger sidder fængslet i Spanien, mens et par stykker er løsladt mod kaution.

Den spanske regering har udskrevet valg i Catalonien 21. december.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx