Af Ritzau - 10/12-16 16:03; Opdateret: 10/12-16 17:03

Erdogans parti fremlægger forslag til at øge Erdogans magtErdogans parti fremlægger forslag til at øge Erdogans magt

Et forslag til en forfatningsreform, som har været på trapperne længe, er lørdag præsenteret i parlamentet.

storybild

Det tyrkiske regeringsparti AKP har lørdag fremlagt forslag til forfatningsreform, det vil koncentrere yderligere magt hos præsident Erdogan. (Billede: Scanpix/Adem Altan)

Præsident Recep Tayyip Erdogans regeringsparti, AKP, har lørdag i parlamentet fremlagt et forslag til ændring af forfatningen.

Vedtages reformen, vil Erdogan få større magt. Den vil også åbne mulighed for, at den magtfulde leder kan regere i Tyrkiet indtil 2029.

Forslaget, som har været længe undervejs, kan føre til ændringer af domstolenes virke.

Det kræver mindst 330 af parlamentets 550 mandater at ændre forfatningen.

AKP har med sine 319 stemmeberettigede dermed ikke nok til at gennemføre reformen på egen hånd. Partiet har derfor været i drøftelser med nationalisterne fra MHP, som har 39 mandater.

Forslaget har været Erdogans drøm længe. Men manglen på opbakning fra de øvrige partier har gjort det svært at komme videre.

Det Republikanske Folkeparti (CHP) og det prokurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP) har sagt, at de vil stemme imod reformerne.

Kræfter i militæret forsøgte i sommer at vælte præsidenten ved et kup. Men kupforsøget blev stoppet i løbet af få timer.

Siden har regeringen gennemført en stor udrensning blandt offentligt ansatte, embedsmænd, militærfolk, politifolk og ansatte ved domstolene.

Fjenden er ifølge Erdogan den i USA bosiddende prædikant Fethullah Gülen og hans bevægelse.

Gülen har grundlagt den såkaldte Hizmet-bevægelse. Bevægelsen er omstridt og beskrives både som en moderat, moderne religiøs bevægelse, og som en sekt der arbejder for at overtage samfundet.

Gülen har afvist beskyldningerne.

Regeringen har lukket flere end 550 institutioner, som ifølge regeringen er forbundet til Gülen.

Vicepremierminister Nurettin Canikli sagde fredag, at regeringen senest i maj 2017 vil gennemføre en folkeafstemning om reformen.

Valg til parlamentet og præsidentposten ventes i 2019.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kronprins Frederik talte om sin fars...
bt.dk
Teenager voldtaget på festplads:...
bt.dk
I smerter før storstilet arrangement:...
bt.dk
Voldsom brand hærger strandkro: 'Der...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx