26/02-14 23:25

Ekspert: Ny leder af Ukraine er på umulig opgaveEkspert: Ny leder af Ukraine er på umulig opgave

Regeringen, der skal samle Ukraine, er splittet. Og det bliver vanskeligt at gennemføre nødvendige reformer.

storybild

Regeringen, der skal samle Ukraine, er splittet. Og det bliver vanskeligt at gennemføre nødvendige reformer. Billedet her er fra urolighederne i sidste uge. (Billede: Polfoto)

Det bliver en svær opgave, som den nyudnævnte midlertidige premierminister Arsenij Jatsenjuk, leder af det største oppositionsparti i Ukraine, nu begiver sig ud på.

Han er en dygtig politiker - men opgaven synes næsten umulig.

Det siger Ukraine-eksperten Søren Riishøj, der er lektor ved Syddansk Universitet.

Ukraine: Protestleder skal lede regering
Ukraine: Protestleder skal lede regering

Det var ventet, at det ville blive Jatsenjuk, der skal står i spidsen for den regering, der skal samle Ukraine frem til præsidentvalget 25. maj.

Men selv om han betegnes som kompetent, mener lektoren ikke, at Jatsenjuk være i stand til at forene landet.

- Jatsenjuk er som person sympatisk og egentlig også moderat. Han har tidligere været minister i økonomiske spørgsmål, og han overtog posten efter Julia Timosjenko som leder af Fædrelandspartiet, siger Søren Riishøj.

Ukraine udnævner ny regering i dag
Ukraine udnævner ny regering i dag

- Der er ikke de store indvendinger mod ham. Han har været med i forhandlingerne med Rusland, EU og Den Internationale Valutafond.

Problemet er sammensætningen af regeringen som helhed og den måde, den er udnævnt på, siger Ukraine-eksperten og fortsætter:

Jatsenjuk siger selv, at det er vejen til helvede, de kommer ud på, for de skal gennemføre nogle upopulære økonomiske reformer - og problemet er, at de er dybt splittede i regeringen også, siger Søren Riishøj.

Ukraine nedlægger politiets frygtede specialstyrke
Ukraine nedlægger politiets frygtede specialstyrke

Lektoren peger på, at der umiddelbart ikke ser ud til at være udpeget nogle ministre fra den pro-russiske del af landet i øst. Derimod er der flere aktivister fra Uafhængighedspladsen på listen.

- Hele regeringens sammensætning vil vække nogle gevaldige diskussioner - også i EU. For nogle af de grupper, der er med, har meget ekstreme synspunkter. Jeg kan slet ikke se, at det her er en national samlingsregering, siger lektoren.

Ukraine udskyder dannelsen af regering til torsdag
Ukraine udskyder dannelsen af regering til torsdag

- Vi må se, om de kan få et økonomisk reformprogram gennemført. Men umiddelbart er jeg meget bekymret. Jeg kan ikke forestille mig, at de kan blive enige om den økonomiske hestekur, de skal igennem, siger Søren Riishøj.

Onsdag aften blev Arsenij Jatsenjuk præsenteret på Uafhængighedspladsen, der for blot en uge siden var stedet, hvor blodige sammenstød kostede næsten 100 menneskeliv.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx