23/02-16 10:00; Opdateret: 23/02-16 10:39

Passagertog brager ind i kran i Holland og én er dødPassagertog brager ind i kran i Holland og én er død

Kollisionen skete klokken ni tirsdag formiddag i det østlige Holland. Den omkomne er angiveligt togføreren.

Et passagertog har ramt en mobil kran og er afsporet i det østlige Holland tirsdag formiddag. En person er omkommet, og en anden er alvorligt kvæstet.

Omkring 10 andre er sluppet med lettere kvæstelser, lyder det fra borgmesteren i byen Dalfsen, Han Noten.

Noten sagde tidligere til avisen De Telegraaf, at ulykken havde kostet to personer livet. Men han har siden trukket den oplysning tilbage.

Den omkomne er angiveligt togføreren.

Lokale medier skriver om årsagen til ulykken, at toget bragede direkte ind i en mobil kran, som krydsede sporet ved Dalfsen øst for Zwolle.

Sammenstødet med kranen afsporede Arriva-toget, og fire vogne er væltet om på siden.

Ulykken skete omkring klokken ni tirsdag formiddag.

Omkring 10 ambulancer blev sendt til ulykkesstedet.

Der er endnu ikke overblik over antallet af kvæstede, og togselskabet Arriva har ikke kommenteret hændelsen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx