Af Finn Bjørvig Hansen - 26/04-18 19:58

Konen lå på lur efter elskerinden: Begge kvinder lå døde, da manden kom hjemKonen lå på lur efter elskerinden: Begge kvinder lå døde, da manden kom hjem

Der mødte politiet et frygteligt syn.

storybild

Den 48-årige Jennair Gerardot skød først den 33-årige Meredith Chapman, og derefter sig selv. (Billede: Instagram / Meredith Chapman website)

»Der er blod over det hele,« lød det i opkaldet til alarmcentralen.

Årsagen var, at en kvinde havde opsøgt sin mands elskerinde og skudt hende, inden hun vente revolveren mod sig selv. To kugler, to dræbte kvinder. Blod over det hele.

Stedet er Pennsylvania, USA, i en forstad til millionbyen Philadelphia.

Den 48-årige Jennair Gerardot er brudt ind i huset, hvor den 33-årige Meredith Chapman bor. Chapman er ikke kommet hjem endnu.

Gerardot sender hele tiden beskeder til sin mand, hvor hun afslører, hvad hun har gang i.

Mark og Jennair Gerardot. (Billede: Instagram)

Da politiet når frem, er begge kvinder døde. Den pistolbevæbnede kvinde ligger i køkkenet, ikke langt fra Meredith Chapman.

De møder Mark Gerardot uden for huset. »Min kone er måske indenfor,« fortæller han.

Ifølge William Colarulo fra politiet, har Jennair Gerardot ligget på lur inde i huset. Hun ventede på, at offeret vendte hjem.

»Du har en gift mand, som havde en affære med en anden kvinde. Kvinden vidste det, så det var et kalkuleret, planlagt angreb,« sagde han.

Jennair Gerardot var bevæbnet med en revolver og bar måske en paryk som forklædning, sagde efterforskerne.

Politiet mødte op ved ejendommen i byen Radnor ved 19-tiden mandag aften.

Meredith Chapman blev skudt, da hun vendte hjem i mandags. (Billede: Facebook)

Meredith Chapman var tidligere senior marketingdirektør ved universitetet i Delaware. Der havde hun mødt Mark Gerardot.

For nylig havde hun fået job som vicedirektør ved at andet universitet.

Bare to timer før sin død, postede hun en besked på Instagram om, at hun 'ikke kunne være mere spændt' på at starte sit nye job.

Hun var gift med Luke Chapman, men boede ikke sammen med ham.

»Meredith var en lysstråle for enhver der var så heldig at møde hende,« siger Chapman-familien i en udtalelse til de lokale medier.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Silkeborg-manager efter drama:...
bt.dk
Dyrere benzin på vej
bt.dk
FCM er danske mestre - Brøndby...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx