Af - 19/05-14 22:58

Messerschmidts kollega enig med BreivikMesserschmidts kollega enig med Breivik

En italiensk politiker fra Morten Messerschmidts gruppe har erklæret sig enig med massemorderen Anders Behring Breivik. ”Helt gak,” siger Messerschmidt.

storybild

Morten Messerschmidt (til højre) ryster på hovedet af sin italienske kollega Francesco Speroni (med grønt slips). (Billede: Polfoto/AP)

- Hvis Breiviks tanker er, at vi er på vej mod Eurabia (et islamiseret Europa, red.) og den slags ting, at den vestlige kristne civilisation har brug for at blive forsvaret, ja, så er jeg enig.

Sådan lød ordene tilbage i 2011 fra den italienske politiker Francesco Speroni, der sidder i Europaparlamentet i EFD-gruppen sammen med blandt andre danske Morten Messerschmidt.

MX tester 100 unge: Hvem er mest kendt - Voteman eller Messerschmidt?
MX tester 100 unge: Hvem er mest kendt - Voteman eller Messerschmidt?

Udtalelsen er blevet vakt til live igen i Storbritannien i valgkampen op til denne uges Europaparlamentsvalg, og også danske socialdemokrater er forargede.

- Det er jo lidt skræmmende, at det er den type ekstreme politikere, som Messerschmidt sidder i gruppe med. Han skylder danskerne at give svar på, om han fortsat vil sidde i gruppe med så ekstreme folk, mener Lasse Quvang Rasmussen, der er en af de socialdemokratiske kandidater til Europaparlamentet.

Messerschmidts boss beundrer Putin – Messerschmidt tager afstand
Messerschmidts boss beundrer Putin – Messerschmidt tager afstand

Morten Messerschmidt selv er overrasket over udtalelsen, der altså er et par år gammel men dukket op igen i valgkampens hede.

- Så skulle han (Francesco Speroni, red.) også have været smidt ud. Det er jo helt gak. Jeg er glad for, at de (Speronis parti Lega Nord, red.) har meddelt, at de forlader EFD, udtaler Morten Messerschmidt til metroxpress.

V angriber Messerschmidt: Homoforslag er valgkampsstunt
V angriber Messerschmidt: Homoforslag er valgkampsstunt

Han henviser til Speronis partifælle Mario Borghezio, der har udtalt sig i lignende vendinger, som sidste år blev ekskluderet af Messerschmidts EFD-gruppe.

Iagttagere regner med, at det italienske parti Lega Nord, som både Speroni og Borghezio er medlemmer af, tilslutter sig en ny gruppe, der forventes at opstå efter Europaparlamentsvalget med hollandske Geert Wilders og franske Marine Le Pen i spidsen.

Danskerne skal afgive deres stemme ved Europaparlamentsvalget på søndag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx