Af - 20/05-17 11:51

Lisa hørte mystiske lyde fra loftet: Hun blev stiv af skræk, da de fjernede loftpladenLisa hørte mystiske lyde fra loftet: Hun blev stiv af skræk, da de fjernede loftpladen

Loftet gemte på en summende storby med bier.

storybild

Amerikanske Lisa Stovall Ohrmundt fik et chok, da hun så, hvilke ubudne gæster, der gemte sig under loftpladerne i hendes hus. (Billede: Lisa Stovall Ohrmundt)

Ikke alle ubudne gæster er lige velkomne. Det kan en amerikansk kvinde i sydstaten Georgia skrive under på. For nylig fik hun en ubehagelig overraskelse, da en af hendes venner undersøgte, hvad der gemte sig på hendes loft: Her fandt han ikke mindre en 120.000 bier og en gigantisk bikube.

Lisa Ohrmundt havde gennem længere tid undret sig over, hvorfor det summede så underligt i den ene ende af hendes hus. Det var dog ikke noget, der havde generet hende voldsomt, men til sidst besluttede hun sig alligevel for at få det undersøgt nærmere. Hun ringede efter en biavler-ven - bare for at være på den sikre side.

Både han og Lisa var måløse, da det væltede frem med bier under en loftplade i stuen.

Glem slanger og edderkopper - her er Australiens farligste dyr
Glem slanger og edderkopper - her er Australiens farligste dyr

»Oh my God. Holly shit!« lød det spontant fra sydstatskvinden, der måtte opgive at filme mere med sin mobil, da størrelsen på biboet kom for en dag.

»Og det er så her, jeg siger farvel,« siger hun på den video, hun forleden lagde på Facebook.

Men hvad der ved første øjekast lignede en bikube med nogle hundrede bier, viste sig senere at indeholde hele 120.000 bier og en kube på over halvanden meter.

»De havde bygget en lejlighed på vores loft,« fortæller hun til den amerikanske nyhedsstation CBS News.

Top 15: Her er dyrene, der dræber flest mennesker
Top 15: Her er dyrene, der dræber flest mennesker

Biavleren brugte en varmesensor til at lokalisere kuben, som viste sig at gemme sig på loftet. Da han skar en af loftspladerne ned, væltede det straks frem med bier, og det dryppede med frisk honning.

Trods de mange bier, blev han kun stukket ti til 15 gange, mens han sugede bierne ned fra loftet med en særlig støvsuger.

Lisa Ohrmundt fortæller til tv-stationen, at biavleren mener, at kuben har været der i omkring to år. Selv har hun boet i huset i ni år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx