04/05-18 21:11

USA får igen en Anden Flåde i det nordlige AtlanterhavUSA får igen en Anden Flåde i det nordlige Atlanterhav

I 2011 skulle den amerikanske flåde spare, så Anden Flåde blev nedlagt. Men siden har Rusland vist muskler.

storybild

Admiral John Richardson, operationschef i den amerikanske flåde, poserer ved krigsskibet USS Coronado. Han fortæller, at USA's Anden Flåde nu igen skal være en del af USA's nationale forsvar. Flåden skal operere i den nordlige del af Atlanterhavet. Reuters/Himani Sarkar (arkiv)

Washington D.C.. USAs flåde etablerer igen sin Anden Flåde, der ellers blev nedlagt for syv år siden for blandt andet at spare penge, ligesom flåden fik ny organisation.

Men nu skal Den Anden Flåde igen være en del af det amerikanske forsvar, skriver Reuters.

Den Anden Flåde har operationsansvaret for den nordlige del af Atlanterhavet.

Reuters skriver, at Pentagon, det amerikanske forsvarsministerium, genopretter Den Anden Flåde på grund af bekymring for Rusland.

- Vor nationale forsvarsstrategi gør det klart, at vi er tilbage i en tid med stormagtskonkurrence. Sikkerhedsmiljøet fortsætter med at blive mere udfordrende og komplekst, siger admiral John Richardson, chef for den amerikanske flådes operationer, i en erklæring.

- Den anden flåde vil udføre operationel og administrativ myndighed over skibe, fly og landgangsstyrker på østkysten og den nordlige del af Atlanterhavet, tilføjer han.

Det er ikke umiddelbart klart, hvilke skibe flåden har tiltænkt Den Anden Flåde.

Verden har ændret sig en del siden 2011, da den gamle Anden Flåde blev nedlagt. Der er udbrudt krig i Syrien, hvor Rusland har blandet sig, og Rusland har også vist sine muskler i Ukraine og har annekteret halvøen Krim.

Tidligere i år sagde USA's militær, at en ny national forsvarsstrategi, der imødegår Rusland og Kina, vil være en prioritet.

Den anden flåde er det seneste tegn på, at USA netop er ved at skifte prioriteter efter i snart to årtier at have fokuseret på at bekæmpe militante islamister.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Denne pølsevogn skal lukke, fordi den...
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
44 ruter ramt efter busselskabs konkurs
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx