Af - 15/01-14 08:48

Ekspert: Så tæt er politiet på MaddieEkspert: Så tæt er politiet på Maddie

Britisk politi vil anholde og afhøre tre konkrete indbrudstyve i Madeleine McCann-sagen.

storybild

Madeleine McCann, til venstre som hun så ud på tidspunktet for hendes forsvinden, og til højre som man vurderer, at hun vil se ud i dag. (Billede: AP/Polfoto)

Scotland Yard vil til Portugal, hvor man vil anholde og afhøre tre konkrete indbrudstyve, som man sætter i forbindelse med den da treårige Madeleine McCanns forsvinden i Praia da Luz i Algarve-regionen i det sydlige Portugal den 3. maj 2007.

Det eneste, der mangler, er at en anmodning sendt til det portugisiske politi om at få tilladelse til anholdelserne bliver godkendt.

Gennembrud i Madeleine-sagen: Anholdelser på vej
Gennembrud i Madeleine-sagen: Anholdelser på vej

Derfor vil de til Portugal
Men en tidligere efterforskningsleder med bunker af erfaring i børnesager sætter spørgsmålstegn ved betydningen af Scotland Yards udmelding.

- Det er ikke et kæmpe gennembrud. Anholdelserne er en brik i puslespillet, der vedrører tre individer, som man vil kunne udelukke fra den videre efterforskning, siger Mark Williams Thomas til The Sydney Morning Herald.

Han peger særligt på ét punkt, der gør, at han ikke har tiltro til, at de tre mænd har forbindelse til Madeleine McCanns forsvinden.

- Indbrudstyve kidnapper ikke børn. Det gør folk der misbruger børn, pædofile gør det. Hvis du begår indbrud i et område, så er du på udkig efter genstande. Ikke børn du kan stjæle, siger Mark Williams Thomas.

- Det mest sandsynlige er, at de bliver afhørt, da de kan være vidner.

Er nye opkald nøglen til opklaring af Madeleine-sag?
Er nye opkald nøglen til opklaring af Madeleine-sag?

Dansk ekspert: Fatter det ikke
Mx.dk har været i kontakt med en fremtræden dansk efterforskningsleder, der ikke ønsker at kommentere på sagen med navn. Han forstår heller ikke, hvorfor Scotland Yard skulle melde sine intentioner ud på forhånd, hvis man så de tre personer som hovedmistænkte i sagen.

- Jeg forstår det simpelthen ikke, siger han.

Forklaringen er altså ifølge Mark Williams Thomas, at man ser de tre indbrudstyve som vidner.

- Jeg tvivler stærkt på, at de er mistænkte i sagen. At kalde dem mistænkte er en kraftig overdrivelse, vurderer han.

Der lå et barn
Inden Madeleins forsvinden havde trioen begået indbrud i en ferielejlighed i Praia da Luz, Algarve, hvor der lå et lille barn og sov. Her blev de forstyrret af barnets forældre og flygtede.

Portugisisk politi mente ikke, at der var grund til at undersøge det indbrud nærmere efter Madeleine McCanns forsvinden

Treårige Madeleine McCann forsvandt sporløst fra en ferielejlighed i 2007 under en ferie i Portugal. Hun er ikke set siden, men det britiske politi har altså ikke opgivet at finde ud af, hvad der skete med den lille pige.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx