06/09-13 16:43; Opdateret: 06/09-13 17:28

Obama og Putin holdt hemmeligt mødeObama og Putin holdt hemmeligt møde

Vladimir Putin og Barack Obama har holdt hemmeligt møde fredag under G20-mødet, siger Putin-kilde.

storybild

Putin og Obama holdt et hemmeligt møde. (Billede: AP/Polfoto)

Der har været kølig luft mellem Barack Obama og Vladimir Putin under det igangværende G20-topmøde i Skt. Petersborg.

Men luften har åbenbart ikke været koldere, end at de to præsidenter fredag har siddet over for hinanden i bløde lænestole og talt om Syrien.

- Samtalen varede i cirka 20 minutter. Det var en stille og rolig samtale. Vi forstod hinanden, og vi lyttede til hinanden, siger Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Præsidenten siger i samme åndedrag, at de to topledere ikke kom hinanden nærmere i spørgsmålet om Syrien, hvor USA går efter en militær intervention, mens russerne er imod anvendelsen af magt i det borgerkrigshærgede land.

- Vi blev enige om, at vores udenrigsministre, Sergej Lavrov og John Kerry, skal mødes og tale om dette svære emne, siger Putin.

LÆS OGSÅ: Kold luft mellem Obama og Putin

Putin og den amerikanske præsident Obama mødtes torsdag i 15 sekunder. Ved den lejlighed talte de om vejret.

Årsagen til den kolde luft mellem Putin og Obama har været, at russerne har givet asyl til den sigtede whistleblower Edward Snowden, som USA ønsker udleveret til retsforfølgelse.

LÆS OGSÅ: USA: Rusland holder FN som gidsel

- Snowden er ikke sigtet eller anklaget her. Snowden er et helt andet emne, og det har vi slet ikke berørt under samtalen. Vi talte kun om Syrien, siger Putin og fortsætter:

- Lad mig slå fast, at Hr. Snowden kom her. Vi har ikke inviteret ham. Han kunne være taget til Sydamerika.

Obama bekræftede, at han under samtalen ikke nævnte eller ikke bad om at få Snowden udleveret.

- Det var en konstruktiv samtale. Mine møder med Putin er altid meget direkte. Jeg ved godt, at mange har travlt med at analysere vores kropssprog, men sandheden er, at vi taler fint sammen, siger Barack Obama.

- Jeg sagde til ham, at vi begge er enige om, at den underliggende konflikt kun kan løses gennem en Geneve II-proces. Det er stadig vigtigt for os at arbejde sammen om dette.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tidligere Miss Danmark overrasker:...
bt.dk
Magnussen får god nyhed efter...
bt.dk
Søren Østergaard kom til at købe...
bt.dk
Peter Schmeichel i modvind: Udbetaler...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx