Af Sebastian Kirk - 28/09-17 19:16

Tatovering i øjet gik helt galt: Pludselig begyndte hun at græde lillaTatovering i øjet gik helt galt: Pludselig begyndte hun at græde lilla

En canadisk kvinde advarer nu andre mod at få tatoveret deres øjne, efter det gik grueligt galt for hende.

storybild

Da Catt Gallinger fik tatoveret sit ene øje, gik det helt galt. Her ses hun umiddelbart efter episoden og tre uger efter.

Lad VÆRE med at blive tatoveret i øjnene.

Sådan lyder det klare budskab nu fra en canadisk model, efter hun fik gjort netop det, og det gik galt.

På Facebook har 24-årige Catt Gallinger delt en række fotos af sig selv, efter hun for nylig besluttede sig for at få tatoveret sit ene øjeæble lilla.

Det indså hun var en 'kæmpe fejl', da lilla farve pludselig begyndte at løbe ned ad hendes kind som tårer. Hendes øje hævede op, og hendes syn blev drastisk forværret på det pågældende øje.

 

Det er nu fire uger siden, og alt tyder på, at Catt Gallinger vil være helt eller delvist blind på det ene øje resten af sit liv.

»Lad VÆRE med at risikere det,« siger Catt Gallinger gentagne gange med gråd i stemmen i en video, hun har lagt op på Facebook.

»Jeg tog mit syn for givet og stolede på en, jeg ikke skulle have stolet på … Det er ikke det værd. Det vil aldrig være det værd,« fortsætter den unge kvinde.

 

Lægerne mener, at udstyret, der er blevet brugt til tatoveringen, ikke har været sterilt nok, hvorfor man frygter, at der er kommet urenheder i øjet. Derudover er der blevet brugt en for stor nål, og der er kommet for meget blæk ind i øjet.

Catt Gallinger fortæller i en ny video, at den pågældende tatovør blev fyret med det samme, og at hun nu planlægger at lægge sag an mod klinikken.

Tatoveringer i øjnene - eller såkaldte sclera-tatoveringer - er en form for permanent make-up, hvor en lille kanyle med blæk bliver indsat i den hvide del af en persons øje for at farve det. Eksperter har lige siden 2007, hvor konceptet begyndte at sprede sig, advaret mod at få det gjort, da der er store risici forbundet med det.

ARKIVFOTO: Sådan ser det ud, når man får lavet en øjentatovering.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx