Af Berit Hartung - 30/12-17 13:14

Blev skilt fra sin 86-årige mand: Nu bliver hun set med ung model på 21Blev skilt fra sin 86-årige mand: Nu bliver hun set med ung model på 21

I 14 år var hun gift med en af verdens rigeste mænd.

Se flødeskums-overfaldet på Murdoch

I videoen herover kan du se Wendi Dengs eks-mand, Rupert Murdock, da han under en parlaments-høring i forbindelse med aflytnings-skandalen om News of the World i 2011 blev angrebet af en mand, som kastede en kage i hovedet på ham. Wendi Deng sad bag sin daværende mand og forsvarede ham mod angriberen.

I 14 år var hun gift med en af verdens rigeste mænd - den nu 86-årige mediemogul Rupert Murdoch. De gik hver til sit i 2013, og nu har den 49-årige Wendi Deng tilsyneladende fået helt andre aldersmæssige præferencer, når det kommer til kærligheden.

I hvert fald er forretningskvinden, der også selv er ret godt ved muffen, flere gange blevet spottet med den blot 21-årige ungarske model Bertold Zahoran.

Forleden var hun ombord på en lystyacht ved den caribiske ø St Barts, hvor hun angiveligt blev set i intimt selskab med den unge model. De to var blandt gæsterne til en koncert med den amerikanske sanger Jimmy Buffett. Om bord på båden var også den tidligere beatle Paul McCartney og hans datter, designer Stella McCartney.

Flere internationale medier skriver, at parret havde svært ved at holde fingrene fra hinanden og flirtede åbenlyst. Blandt andre britiske Daily Mail.

Det er ikke første gang, millionærens eks-kone ses i selskab med Zahoran. Ifølge avisen blev de sidste år set hånd i hånd på en strand på St Barts.

Wendi Deng var gift med Rupert Mudoch i 14 år. Nu har hun tilsyneladende fundet en ung kæreste på blot 21 år. (Her er hun fotograferet sidste år i forbindelse med et velgørenheds-arrangement) (Billede: BOBBY YIP)

Wendi Deng er blevet kaldt alt fra 'golddigger' til 'maneater' med slet skjult hentydning til, at hun skulle gå efter mænd med penge og indflydelse. I 2016 blev hun sat i romantisk forbindelse med selveste Vladimir Putin, og det var angiveligt en affære med tidligere premierminister Tony Blair, der kostede ægteskabet til Murdock.

Wendi Deng har to børn med Rupert Murdock, døtrene Grace og Chloe på henholdsvis 15 og 13 år. Deng mødte medie-milliardæren i 1997, da hun arbejdede på et af Murdochs medier i Hong Kong.

Da skandalen om avisen News of the World rullede i 2011, blev Murdock, som ejede avisen, afhørt under en parlamentshøring om sagen. På et tidspunkt blev den dengang 80-årige Murdoch angrebet af en mand, som pludselig trådte frem og smed en kage-lignende genstand i hovedet på ham.

Skandalen om News of the World handlede om ulovlige aflytninger af talrige kendte menneskers telefoner. Blandt dem prins William.

Rupert Murdoch og Jerry Hall blev gift i foråret 2016. (Arkivfoto) (Billede: PETER NICHOLLS)

Efter bruddet med Deng har Rupert Murdock også fundet kærligheden igen. Sidste år giftede han sig med skuespillerinden og den tidligere model Jerry Hall. Den nu 61-årige Hall er mest kendt for at være Rolling Stones-sanger Mick Jaggers store kærlighed. Hun har fire børn med rullestenen.

Det er Murdocks fjerde ægteskab. Han har i alt seks børn.

(Billede: VALERIE MACON)

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Formodet seriemorder anholdt: USA i...
bt.dk
Stor fødevarekontrol afslører massiv...
bt.dk
Skole forbød eleverne at fejre blå...
bt.dk
Måtte udgå med skrækskade: Her er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx