22/03-14 12:06; Opdateret: 22/03-14 13:55

Nyt billede: Kina spotter mulige vragdeleNyt billede: Kina spotter mulige vragdele

Skibe skal undersøge flydende genstande, som kan være flyvragdele. De er opdaget på kinesiske satellitfoto.

storybild

(Billede: AP)

Kina har nye satellitbilleder af flydende genstande, som kan have forbindelse til det savnede Boeing 777-fly fra Malaysia Airlines med 239 mennesker om bord, oplyser den malaysiske transportminister, Hishamuddin Hussein, lørdag.

- Nyheden, jeg lige har fået, er, at den kinesiske ambassadør har modtaget satellitfoto af flydende genstande i den sydlige korridor, og kineserne vil sende skibe for at bekræfte fundet, siger Hishamuddin på en pressekonference i hovedstaden Kuala Lumpur.

Nu er der håb om at finde Malaysia MH370
Nu er der håb om at finde Malaysia MH370

Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange mulige genstande, der er opdaget, men ministeren siger, at en af genstandene menes at være 22,5 gange 13 meter. Han sagde tidligere, at den var større, men korrigerede udtalelsen, som skyldes fejlinformation.

FØRSTE FOTO: Er det her Malaysia MH370?
FØRSTE FOTO: Er det her Malaysia MH370?

- Det vil Kinas regering oplyse i løbet af nogle få timer, tilføjer transportministeren.

Nyheden kom, lige da Hishammuddin var i gang med sin daglige pressebriefing om søgningen efter MH370, der har været forsvundet i 14 dage og har udviklet sig til et af flyhistoriens største mysterier.

- Det her er kommet til mig ligeså hurtigt, som I ser tv lige nu, siger ministeren og tilføjer, at han afslutter briefingen hurtigt for at kunne følge med i den nyeste udvikling.

Malaysia sender skibe og helikoptere til muligt flyvrag
Malaysia sender skibe og helikoptere til muligt flyvrag

Det kinesiske stats-tv har senere offentliggjort et billede af det udaterede, kornede satellitfoto.

Påførte koordinater antyder, at det stort set var i samme område i det fjerntliggende ocean, hvor to mulige genstande blev opdaget på satellitbilleder fra 16. marts. De blev offentliggjort af den australske regering torsdag.

Det kinesiske nyhedsbureau, Xinhua, siger, at genstanden er opdaget omkring 120 kilometer fra det sted, hvor genstandene blev opdaget af australierne.

Australske og amerikanske overvågningsfly har afsøgt området på kryds og tværs i de seneste tre dage uden at finde synlige tegn på formodet vraggods.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx