Af - 26/04-17 16:26

Blev indlagt sammen efter 69 års ægteskab: Sagde farvel på den smukkeste mådeBlev indlagt sammen efter 69 års ægteskab: Sagde farvel på den smukkeste måde

I mere end et årti passede amerikanske Isaac Vatkin på sin alzheimer-syge kone Teresa. Lørdag åndede de begge ud med få minutters mellemrum.

storybild

(Billede: Iris)

Isaac og Teresa Vatkins 69 år lange ægteskab fik sin ende lørdag, da parret døde med bare 40 minutters mellemrum. Om fredagen havde personalet på Highland Park Hospital i delstaten Illinois, som de var indlagt på, placeret parrets to senge ved siden af hinanden, så de kunne holde hinanden i hånden i livets sidste timer.

»Jeg vil ikke have, de skulle være bange. Jeg tænkte, at hvis de begge vidste, at hinanden var der, ville det hjælpe« fortæller barnebarnet Debbie Handler ifølge Ny Post.

Teresa Vatkins døde først, hun blev 89 år gammel, og da hospitalets personale kørte hende væk fra værelset, døde Isaac Vatkin - kun 40 minutter efter.

Ikke en skrøne: Derfor ligner du og din partner hinanden
Ikke en skrøne: Derfor ligner du og din partner hinanden

»Hans hånd var oven på hendes. Han forsøgte at trække vejret, og da de kørte hende ud, hang hans hånd bare ned over sengen. Jeg vendte mig om, og så trak han ikke vejret mere,« siger sønnen Leo Vatkin til Chicago Suntimes.

I de sidste mange år af Teresa Vatkins liv levede hun med alzheimers, og da Isaac Vatkins ikke længere var i stand til at passe hende mere, besluttede familien at få hende overflyttet til et hjem for ældre mennesker med den alvorlige sygdom.

Ruth mistede Elmer til kræften - så døde hun af et knust hjerte
Ruth mistede Elmer til kræften - så døde hun af et knust hjerte

I den efterfølgende tid begyndte det også at knibe med Isaac Vatkins hukommelse, og familien fik derfor flyttet ham til et hjem, der lå tættere på det sted, hvor Teresa Vatkins boede. Men i ugen op til parrets død blev Isaac ramt af en alvorlig influenza, mens Teresa umiddelbart efter blev ramt af en halsbetændelse.

Begge blev indlagt og kunne således forlade verden sammen ganske få dage efter.

»I det øjeblik, han følte, at vi fjernede hendes hånd fra hans, var han i stand til at sige 'Ok, jeg er færdig med at passe på hende. Nu kan jeg også lægge mig til at hvile',« siger sønnen Daniel Vatkin og tilføjer:

»Meget ridderligt - så han kunne komme i himlen og åbne døren for hende.«

LÆS OGSÅ: Ægtepar med fælles børn holder bedre sammen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx