Af Daniel Seistrup - 08/04-18 09:32

Mand voksede op i en ulveflok: Nu kan han ikke leve som menneskeMand voksede op i en ulveflok: Nu kan han ikke leve som menneske

En spanier, der i sine unge dage blev opfostret af skovens ulve, har nu problemer med at vænne sig til menneskelivet.

storybild

MODELFOTO

Den nu 72-årige Marcos Rudriguez Pantoja voksede som barn op blandt ulve. For 50 år siden tog de spanske myndigheder ham væk fra ulvene for at give ham en normal tilværelse blandt mennesker.

Det skriver El Pais. (Se også billeder af manden her)

Men menneskelivet har vist sig ikke at passe til den 72-årige mand.

Marcos Rudriguez Pantoja husker ellers sin barndom i naturen som en god tid. Han var glad, og de ulve, han befandt sig hos, plejede ham, som var han en del af flokken, siger han.

Marcos Rudriguez Pantoja sov i en hule blandt flagermus og slanger og kommunikerede med dyrene ved hjælp af særlige lyde.

Han lærte hurtigt hvilke svampe og bær, han kunne spise – og hvilke han ikke kunne.

Marcos Rudriguez Pantojas mor døde i forbindelse med hans fødsel, og den nu 72-årige mand havde kun sin far tilbage.

Som treårig tog hans far ham med til Spaniens Sierra Morena-bjerge for at leve i naturen. Her blev han lært at lave ild, lave redskaber og klare sig selv. Men fire år efter, da Marcos Rudriguez Pantoja blot var syv år gammel, døde hans far.

Derfor skulle han nu klare sig selv, og det gjorde han blandt andet blandt ulveflokken.

Sådan levede Marcos Rudriguez Pantoja i 12 år, til han var 19 år gammel. Her fandt myndighederne frem til ham. Spanieren kunne på dette tidspunkt ikke kommunikere via andet end små grynt.

Efterfølgende har Marcos Rudriguez Pantoja aldrig kunnet tilpasse sig menneskelivet. Han har lært at tale, men han føler sig misbrugt af systemet og af det hospital, som han blev indlagt på. Han har aldrig lært at få en ordentlig relation til mennesker, selvom det er 53 år siden, at han blev hentet tilbage til civilisationen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk landsholdsspiller i mærkværdigt...
bt.dk
DR har delt X Factor-seernes data med...
bt.dk
Motorvej spærret efter anholdelse
bt.dk
Christina Sederqvist: Dine 10...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx