08/05-18 06:40

Kinesisk toppolitiker får livstid for bestikkelseKinesisk toppolitiker får livstid for bestikkelse

Et højtstående medlem af Kinas kommunistiske parti mærker præsident Xis hårde kurs mod kriminelle ledere.

storybild

Sun Zhengcai er blevet idømt fængsel på livstid for at have modtaget bestikkelse. Reuters/Jason Lee/arkiv

Beijing. Et tidligere højtstående medlem af Kinas kommunistparti er tirsdag blevet idømt fængsel på livstid for at have modtaget bestikkelse.

Domstolen oplyser i en meddelelse, at den anklagede fik en "lempelig" straf, fordi han har været samarbejdsvillig i efterforskningen af sagen.

Sun Zhengcai, der på toppen af sin politiske karriere var medlem af partiets magtfulde politibureau og leder af megabyen Chongqing, blev kendt skyldig i at have modtaget over 170 millioner yuan i bestikkelse. Det svarer til 167 millioner kroner.

Med dommen er der sat et endegyldigt punktum for den 54-årige Suns ellers lovende karriere som politiker.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er han tidligere blevet nævnt som et muligt emne til at blive forfremmet til politbureauets stående komité, der ud over præsident Xi Jinping består af seks personer.

Som det yngste medlem af politbureauet var Sun i visse kredse også anset som en mulig afløser for præsident Xi Jinping.

Xi har siden sin indsættelse i 2012 slået hårdt ned på korruption og bestikkelse i den offentlige sektor. Over en million embedsfolk er siden blevet dømt.

Dog er det første gang i flere år, at et af politbureauets 25 medlemmer er blevet retsforfulgt.

Senest var i 2013, da Bo Xilai, der også var partiets øverste mand i Chongqing, blev idømt fængsel på livstid.

Ud over fængselsdommen er Suns ejendomme blevet konfiskeret, oplyser domstolen. Sun erklærede sig allerede i april skyldig i anklagerne om bestikkelse.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forskere bag kæmpe studie: Det her er...
bt.dk
'Skyldige' Ramos om Salah-skade:...
bt.dk
Tårer i øjnene: Mary fik kronprins...
bt.dk
Reaktionerne strømmer ind: Danskerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx