Af - 25/08-14 16:38; Opdateret: 25/08-14 17:26

Mand anholdt med mystisk skokamera - forsøgte  at filme op under kvindes kjoleMand anholdt med mystisk skokamera - forsøgte at filme op under kvindes kjole

En amerikansk mand tog kreative metoder i brug, da han ville kigge op under kjolen på en tilfældig kvinde i supermarkedet.

storybild

En amerikansk mand tog kreative metoder i brug, da han ville kigge op under kjolen på en tilfældig kvinde i supermarkedet. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Med et specialudviklet kamera spændt fast på sin sko havde en amerikansk mand til hensigt at skyde sig en lille film op under kjolen på en tilfældig kvinde i supermarkedkæden Walmart i byen Sanford, Florida.

Ifølge politirapporten stod kvinden i toiletpapirs-afdelingen, da manden stille og roligt kom luskende bagfra og stillede sig bag hende.

Derfor filmede Sara sig selv efter voldeligt overfald
Derfor filmede Sara sig selv efter voldeligt overfald

Kvinden fornemmede, at der var nogen og vendte sig om. Manden reagerede prompte og gik væk fra kvinden, som bemærkede noget besynderligt på mandens højre sko.

Efter kvinden havde fundet alle sine indkøb og stod i kassen klar til at betale, kom manden tilbage. Endnu en gang luskede han op bag kvinden og stillede sig helt tæt på.

Da kvinden havde betalt, besluttede hun sig for at følge efter manden med den besynderlige opførsel. Hun stoppede ham og krævede at se hans mærkeligt udseende sko. Det nægtede han og forsøgte at gå væk.

Abe stjal videokamera og tog selfie
Abe stjal videokamera og tog selfie

Fastfood-kunde filmer ansat der vasker fødder i køkkenvasken
Fastfood-kunde filmer ansat der vasker fødder i køkkenvasken

Kvinden råbte om hjælp, og en kunde kom hende til undsætning og tvang manden til at udlevere sin højre sko, så de kunne nærstudere den.

Ifølge politiet var manden en 40-årig it-programmør, som med teknisk snilde havde skåret et hul i skoens sål og gjort plads til en i-Phone, som 'nemt' kunne filme op under kjolerne på de kvindelige shoppere i supermarkedet.

Manden er nu sigtet for voyeurisme, og kautionen er ifølge politirapporten sat til 5.000 dollar – 28.000 kroner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx