02/11-17 20:20; Opdateret: 02/11-17 20:56

Trump peger på Powell som ny centralbankchefTrump peger på Powell som ny centralbankchef

Trump vil have bestyrelsesmedlem i den amerikanske centralbank til at overtage chefstolen efter Janet Yellen.

storybild

Præsident Donald Trumps bud på en ny centralbankchef, Jerome Jay Powell, taler ved et pressemøde uden for Det Hvide Hus torsdag. Reuters/Carlos Barria

Washington. USA's præsident, Donald Trump, har som ventet nomineret Jerome Powell til posten som ny chef for den amerikanske centralbank.

Powell er "stærk, engageret og intelligent", siger Trump på en pressekonference torsdag aften dansk tid, hvor han offentliggjorde nomineringen.

Powell har vundet respekt på begge sider af det politiske spektrum, tilføjer Trump, der opfordrer Kongressen til hurtigt at godkende den nominerede centralbankchef.

Den nuværende centralbankchef Janet Yellens embedsperiode udløber næste år.

Det var ventet, at Trump ville pege på den 64-årige Powell, som i forvejen er medlem af bestyrelsen i centralbanken - Federal Reserve.

Hvis Powell bliver godkendt i Kongressen, som noget tyder på vil ske, kan han se frem til at begynde i jobbet med fuld damp på USA's økonomi.

Den kommende chefs hovedopgave bliver at styre pengepolitikken ved at finde det rette balancepunkt for bankens renter, så de hverken bremser økonomien eller får den til at løbe løbsk.

Powell ligger på linje med Yellen, der har haft en forsigtig tilgang til rentestigninger.

På torsdagens pressemøde siger han, at han vil forsøge at holde en økonomisk kurs, der sikrer prisstabilitet og højst mulig beskæftigelse.

De seneste tal fra den amerikanske regering viser, at USA's bruttonationalprodukt i tredje kvartal var 3,0 procent højere end året før. I andet kvartal var væksten på 3,1 procent.

Væksten er den stærkeste to kvartaler i træk i tre år.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx