Af - 25/09-13 14:18

Farce: Forbyttede baby og gav mor forkert blodFarce: Forbyttede baby og gav mor forkert blod

Et norsk ægtepar gennemlevede deres livs mareridt i forrige uge.

storybild

Sygehuset Østfold i Fredrikstad, hvor Erin fødte sin søn. (Billede: Google Streetview)

Den 33-årige Erin Olseng og 31-årige Jonas Olseng måtte i forrige uge gennem et sandt mareridt, da Erin blev bragt på fødestuen i Fredrikstad, Norge, for at føde parrets fjerde barn.

Kort efter fødslen begyndte hvad forældrene betegner som et mareridt.
Erin fik kraftige blødninger og mistede flere liter blod, så hun måtte opereres to gange.

- Hun var helt grå i ansigtet. Selv læberne var grå, fortæller Jonas Olseng til vg.no.

LÆS OGSÅ: Transseksuel mand har født en baby

Kan være steril
Her stoppede mareridtet ikke. Lægerne havde begået en stor fejl og givet 33-årige Erin den forkerte blodtype, så kroppen begyndte at danne antistoffer.

- Efter fejlen med blodtransfusionen fik jeg at vide, det kan betyde, at jeg ikke kan få flere børn, og at der kan opstå svære komplikationer, hvis jeg bliver gravid igen. Da jeg hørte det, var der intet i mit hoved. Alt var bare tomt, siger moderen til fire.

- En ansat på sygehuset sagde til mig: "Siden I har fire børn, så er det vel ikke så slemt, at din kone ikke kan få flere børn". Det er noget frygteligt provokerende at sige. Ingen har ret til at bestemme, om vi har behov for flere børn eller ej. Det er vores beslutning, siger Jonas Olseng.

LÆS OGSÅ: Maja: Jeg lavede en tromme ud af min moderkage

Som om den dårlige oplevelse med forkert blod ikke var nok, så fortsatte mareridtet, da Jonas dagen efter ville se til sin nyfødte søn.

Hospitalet erkender
Sygeplejerskerne fortalte ham, at sønnen allerede var hos sin mor, men det var ikke tilfældet. Sønnen blev i stedet fundet i armene hos en anden kvinde på intensivafdelingen. Hvor længe, sønnen havde været der, er usikkert.

På hospitalet erkender man det kaotiske forløb.

- Der er bestemt sket brud på vores procedurer, og det er en situation, vi ser meget alvorligt på, siger kommunikationsdirektør Anne Grethe Erlandsen til vg.no.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx