Af - 15/01-15 11:04

TV: Se den rørende video - tvillinger springer ud som bøsser overfor deres farTV: Se den rørende video - tvillinger springer ud som bøsser overfor deres far

Det er både skræmmende, men også modigt, at turde stå ved den, man er. Tvillingerne Austin og Aaron tager det sidste skridt og fortæller åbent deres far, at de er homoseksuelle.

Tvillingerne Austin og Aaron Rhodes startede en YouTube-kanal for et halvt år siden, hvor de hurtigt fik mange følgere.

Drengene har mest lavet videoer om det at være teenager.

Men de besluttede at starte 2015 ud med en helt anderledes, ærlig video.

Austin og Aaron er nemlig begge homoseksuelle. De har fortalt det til næsten hele deres familie, men mangler at fortælle det til deres far.

De vælger at ringe til faderen og filme opkaldet, hvor de fortæller ham, at de er bøsser.

Det er en grådkvalt samtale, og drengene kan først få ordene frem tre minutter inde i opkaldet. Da de endelig får det fortalt, reagerer faderen åbent og kærligt:

- Jeg elsker jer begge, og det vil aldrig ændre sig, fortæller han sine to sønner.

Da samtalen slutter er Austin og Aaron tydeligt lettede og glade for, at de endelig kan stå frem, som dem de er.

Med videoen håber brødrende at inspirere andre til at stå frem som dem, de er - homoseksuelle eller ej.

Opfordringen er hermed givet videre.


LÆS OGSÅ: Malenes søster om homoseksuel vielse: Jeg er så lykkelig på deres vegne

LÆS OGSÅ: Stor parade for homoseksuelle i Indien

LÆS OGSÅ: Nu fjerner russere fjerner Steve Jobs-mindestøtte og grunden er absurd

LÆS OGSÅ: Apples direktør springer ud: ´Jeg er stolt af at være bøsse´

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx