Af Ritzau / Bo Norström Weile - 19/01-17 08:58; Opdateret: 19/01-17 11:29

Se uhyggeligt før/efter-billede: Stor lavine rammer italiensk skihotelSe uhyggeligt før/efter-billede: Stor lavine rammer italiensk skihotel

Op til 30 frygtes dræbt ved lavineulykke i Italien, hvor et hotel er ramt i regionen Abruzzo. Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser, at der p.t. er ingen meldinger om danske tilskadekomne.

En lavine har ramt et hotel i det centrale Italien, hvor op til 30 personer frygtes dræbt. Heriblandt børn, oplyser det franske medie 20minutes.fr.

Det fremgik af de første meldinger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at op til 30 var "fundet dræbt". Det er ikke tilfældet, og nu lyder meldingen på 'mange døde'.

Dele af hotellet faldt sammen, efter lavinen ramte, og ifølge avisen La Repubblica blev hotellet flyttet 10 meter af den store mængde sne.

Billedet herunder - som viser før og efter, lavinen ramte hotellet - giver en lille idé om, hvilke kræfter, der er i spil, når adskillige tons sne raser ned ad en bjergside.

Svensk skistjerne død i voldsom lavineulykke
Svensk skistjerne død i voldsom lavineulykke

Over for metroxpress sagde Udenrigsministeriets Borgerservice torsdag morgen, at de var opmærksomme på sagen og i gang med at undersøge omstændighederne.

Dog har de netop skrevet på Facebook:

- Der er pt. ingen meldinger om danske tilskadekomne. Ambassaden i Rom er i tæt kontakt med de italienske myndigheder.

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår præcis lavinen ramte, men den blev udløst efter flere jordskælv i regionen.

- Der er mange døde, siger en chef for et redningshold på stedet ifølge nyhedsbureauet dpa.

Kanalen SkyTG24 rapporterer, at der er fundet flere døde inde på hotellet Rigopiano i byen Farindola, der ligger på bjerget Gran Sasso i Abruzzo.


Sneskred har ramt norsk skicenter
Sneskred har ramt norsk skicenter

Italien blev onsdag ramt af flere jordskælv, der sendte rystelser igennem den centrale del af landet. De kunne også mærkes i hovedstaden Rom.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx