Af - 06/08-14 18:01; Opdateret: 06/08-14 18:12

Leg med laserpen sender ung mand to år i fængselLeg med laserpen sender ung mand to år i fængsel

En ung amerikansk mand er blevet idømt næsten to års fængsel for at have peget en laserpen mod et luftfartøj.

storybild

I mørke kan en grøn laserpen som denne med lethed nå et fly i himlen. (Billede: Polfoto/AP/Arkivfoto)

Enhver kan med lethed finde en butik eller en internetside, der for relativt få penge sælger såkaldte laserpointere - kuglepenlignende genstande, der ofte kan fyre laserstråler afsted med hundredvis af meters afstand.

Men de uskyldigt udseende gadgets er ikke altid helt uskyldige, som en 26-årig mand fra Californien har måttet sande. Han er nemlig blevet idømt fængsel i et år og ni måneder for at have rettet kraftige laserpointere mod en politihelikopter. Det skriver ArsTechnica.com.

Da nogle af disse laserpenne er så kraftige, at strålerne let kan nå et passagerfly eller en helikopter, kan de udgøre en alvorlig trussel for piloterne, hvis de bliver blændet.

- Dette er en virkelig meningsløs forbrydelse - og en meget alvorlig en, siger statsadvokat Benjamin Wagner.

- Anklagede som hr. Scott, der tankeløst peger lasere mod luftfartøjer for deres egen kortsigtede fornøjelses skyld, sætter liv i fare og skaber en meget reel risiko for, at en unødvendig tragedie finder sted, fortsætter advokaten.

Hidtil er der endnu ikke indtruffet nogle ulykker som følge af laserpenne rettet mod luftfartøjer, men piloter har udtalt, at det er en meget skræmmende oplevelse at blive blændet af en laser, og at det kan forårsage midlertidigt synstab.

FBI begyndte at notere tilfælde af rapporterede ‘laser-angreb’ i 2005, og siden har man registreret over 17.000 tilfælde i USA.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx