Af - 06/05-14 17:15

Patricks digt giver dig gåsehud: - Jeg skrev det egentlig kun til mig selvPatricks digt giver dig gåsehud: - Jeg skrev det egentlig kun til mig selv

Patrick Roche var utilpas, da hans rørende digt om hans opvækst med en alkoholisk far blev delt på YouTube – men så begyndte det at strømme ind med reaktioner.

Amerikanske Patrick Roches rørende oplæsning af et sit eget digt '21' har den seneste uge gået sin sejrsgang på de sociale medier og givet tusindvis af brugere kuldegysninger, gåsehud og tårer i øjenkrogene.

Metroxpress har interviewet den unge universitetsstuderende bag videoen, som du kan se over artiklen.

- Oprindeligt skrev jeg digtet til mig selv som en måde at komme mig over min fars ulykke og død. Et par måneder efter besluttede jeg at dele det med en poesigruppe her på Princeton (et af USA's mest prestigefulde universiteter, red.), som jeg er en del af, og de reagerede meget positivt og foreslog, at jeg skulle dele det med flere mennesker, hvis jeg følte mig tryg ved det, fortæller han.

Hvordan er det at vokse op med en alkoholisk far?
Hvordan er det at vokse op med en alkoholisk far?

- Det var meget mærkeligt at fortælle min historie offentligt, men samtidig hjalp det mig med at få det bedre med det hele, tilføjer Patrick Roche.

Han havde imidlertid ikke i tankerne, at digtet skulle ud til en større målgruppe.

- Jeg havde det ærligt talt mærkeligt med, at det blev lagt på YouTube. Jeg vidste ikke, om det var en god idé, og hvordan min familie ville reagere, men jeg gik ud fra, at der ikke var mange, der ville se det, siger Patrick Roche.

Video: Hjemløs alkoholikers utrolige forvandling
Video: Hjemløs alkoholikers utrolige forvandling

Der tog han imidlertid fejl. Klippet er blevet delt af flere netmedier og set tre millioner gange på mindre end to uger. Patricks utilpashed ved at se sit digt på nettet er imidlertid forsvundet.

- Mit ubehag er stilnet af i takt med at jeg har fået en masse reaktioner fra folk, som stort set kun har sendt mig positive og dybtfølte beskeder. Det lader til at mit digt hjælper folk og gør indtryk, og det er det bedste, jeg kunne have håbet på, siger Patrick Roche.

Han bliver færdig med universitetsstudierne i år og håber at kunne fortsætte med at skrive digte og optræde med dem som såkaldt Spoken Word-artist.


LÆS OGSÅ: Tv-kok skiftede mad ud med smøger og sprut

LÆS OGSÅ: Kronprinssesen: Ingen vidste, at min far var alkoholiker

LÆS OGSÅ: Unge stofmisbrugere skal lokkes med gavekort

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx