14/05-18 02:22; Opdateret: 14/05-18 03:13

Italienske partiledere er enige om premierministerkandidatItalienske partiledere er enige om premierministerkandidat

Femstjernebevægelsen og Ligaens fælles premierministerkandidat vil angiveligt blive offentliggjort mandag.

storybild

Matteo Salvini (til højre) og Luigi Di Maio (til venstre) er planlagt til at skulle mødes i Rom igen mandag, før de bliver taget imod i præsidentpaladset. Scanpix/Tiziana Fabi

Rom. Ledere af Ligaen og det italienske protestparti Femstjernebevægelsen har informeret landets præsident om, at de er klar til at fremsætte et regeringsprogram og udpege en fælles kandidat til premierministerposten.

Det rapporterer flere italienske medier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Leder af Ligaen Matteo Salvini udtaler i en erklæring søndag, at han sammen med lederen af Femstjernebevægelsen, Luigi Di Maio, er i færd med at "skrive historie".

Ifølge det italienske nyhedsbureau AGI foretog Di Maio et kort telefonopkald til præsident Sergio Mattarella søndag. Her bekendtgjorde Di Maio, at partilederne mandag er klar til at offentliggøre navnet på premierministerkandidaten.

Hvis præsident Mattarella accepterer nomineringen af kandidaten, kan Italien få en ny premierminister inden for få dage.

Luigi Di Maio siger, at kandidaten er "en politiker og ikke en teknokrat".

Italienske medier rapporterer, at kandidaten tilhører et tredje parti og altså hverken Ligaen, der tidligere hed Liga Nord, eller Femstjernebevægelsen.

Matteo Salvini og Luigi Di Maio er planlagt til at skulle mødes i Rom igen mandag, før de bliver taget imod i præsidentpaladset.

Det italienske parlamentsvalg 4. marts blev en stor sejr for Femstjernebevægelsen, der på italiensk hedder Movimento 5 Stelle (M5S), og som blev dannet af den karismatiske komiker Beppe Grillo i 2009.

Partiet vandt således 227 af 630 sæder i det italienske parlament.

Dermed blev protestpartiet størst, men dog knap 40 mandater mindre end koalitionen centrum-højre, som erobrede 265 sæder.

Regeringen med socialdemokraterne i spidsen fik en stor lussing.

Men efter ti ugers politisk dødvande i Italien ser det altså ud til, at Ligaen og Femstjernebevægelsen har fundet fælles fodslag og er klar til at danne regering.

Ifølge italienske medierapporter har parterne aftalt at tilbagerulle stigninger i pensionsalderen, mens Femstjernebevægelsen angiveligt har indvilget i at følge Ligaens hårde politik over for indvandrere.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Menneskejagt i gang - flere kvæstede...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
Millioner på spil: Kreditorer jagter...
bt.dk
Forsker: Disse jobs forsvinder i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx