Af Webstud/AS - 29/08-17 20:39

Michael fløj på kærestens pas: - Bekymrende, jeg ligner slet ikke CharlotteMichael fløj på kærestens pas: - Bekymrende, jeg ligner slet ikke Charlotte

Det lykkedes en ung mand at flyve fra London til Tyskland på sin kvindelige kærestes pas, uden at nogen opdagede fejlen, skriver The Independent.

storybild

Michael kom uhindret igennem sikkerhedskontrollen til lufthavnen i Gatwick, og selv da kabinepersonalet tjekkede ved boarding, opdagede de ikke, at pasbilledet var af en kvinde.

- Det er meget bekymrende, da jeg ikke engang ligner Charlotte, fortalte den kortklippede, mørkhårede fyr om sin langhårede, blonde kæreste.

23-årige Michael havde ved en fejl snuppet det forkerte pas, da han forlod sit hjem den tidlige morgen.

- Det er skandaløst, at jeg kom så langt. EasyJet skal tjekke navnet i forhold til boardingkortet, men det gjorde de tydeligvis ikke, sagde Michael.

Da han landede i den tyske lufthavn Schoenefeld, bemærkede han, at noget var galt. Han kontaktede derfor personalet, som i halvanden time holdt ham tilbage, før han fik et visum til én dag.

- Det var et frygteligt brud på sikkerheden, især når man overvejer, hvor uhyggelige tider det er, tilføjede hans kæreste, Charlotte, om situationen, der bare ikke må ske.

Michael er tekniker ved McLarens Formel 1-hold og skulle til Berlin for at se et motorcykelløb. En kollega skulle til samme event og tog Michaels pas med, så han slap for problemer på hjemturen.

En talsmand for easyJet bekræftede over for The Independent, at de undersøger hændelsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx