Af - 12/10-14 09:42; Opdateret: 12/10-14 10:22

Forældre fik deres livs chok: Deres afdøde søn åbnede døren for demForældre fik deres livs chok: Deres afdøde søn åbnede døren for dem

Forældrepar fik forfærdelig besked fra politiet, som kort tid efter blev til eufori.

storybild

Her er den 29-årige Justin Priest. (Billede: Polfoto/AP)

Det amerikanske ægtepar Jay og Karen Priest fik natten til torsdag besøg fra politiet i Alaska med den besked, som ethvert forældrepar frygter over alt på jorden.

Deres søn var død.

Ifølge politiet var deres 29-årige søn Justin således død i en bilulykke.

Chokerede og fortvivlede skyndte forældrene sig at køre over til den nu afdøde søns kæreste for at fortælle den tragiske nyhed.

Forældre planlagde begravelsen for dødsdømt kræftdatter: Så fik de et telefonopkald
Forældre planlagde begravelsen for dødsdømt kræftdatter: Så fik de et telefonopkald

Men de fik sig noget af et chok, da det var sønnen, som åbnede døren for dem.

- Jeg var chokeret og forundret, og jeg blev nødt til at blive ved med at gribe fat i ham og kramme ham. Den værste dag blev til den bedste. Jeg har aldrig grædt så meget i hele mit liv, siger faderen Jay Priest til Alaska Dispatch News.

Karen Priest troede, at det ikke var virkeligt, og at hun hallucinerede, siger hun til AP.

Selv forstod Justin ikke meget, da forældrene blev euforiske.

- Jeg vidste slet ikke, hvorfor de råbte og skreg sådan. Jeg var stadig søvnig, da de vækkede mig med råb som, Tak, Jesus - det er et mirakel, siger Justin til AP.

Efter en nærmere undersøgelse viste det sig, at en mand med det samme navn var død i en bilulykke - han havde bare ikke den samme alder eller mellemnavn.

Her får hun nyheden om miraklet, som hun ikke turde drømme om
Her får hun nyheden om miraklet, som hun ikke turde drømme om

Politimanden, som besøgte forældrene, skulle finde ud af, om det var deres søn, men han misforstod opgaven, da han troede, at dødsfaldet var en realitet.

Politiet har efterfølgende beklaget episoden meget.

- Jeg var nærmest målløs, da jeg hørte det. Sådan noget må aldrig kunne ske, siger politichefen Bryce Johnson.

Familien har efterfølgende sagt, at selvom de selvfølgelig var lettede og glade, så var det en falsk form for lettelse, da de vidste, en anden ung mand var død.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx