26/04-18 09:17

Trumps miljøchef skal stå skoleret for køb af telefonboksTrumps miljøchef skal stå skoleret for køb af telefonboks

Der er nok at tage fat på, når kongresmedlemmer torsdag skal udspørge miljøchef Scott Pruitt om højt forbrug.

storybild

Washington D.C.. Donald Trumps miljøchef har bekymret sig om egen sikkerhed i en grad, så det har været en alt for stor belastning for skatteydernes penge.

Det mener både demokrater og republikanere, efter at en intern vagthund, som udsendte en rapport for nylig, satte fokus på Scott Pruitts forbrug.

Miljøchefen skal torsdag stå skoleret i to udvalg i Kongressen.

Pruitt kritiseres for at være meget rundhåndet med løn til sine nærmeste, for at have et meget stort sikkerhedskorps, for at rejse dyrt og for indkøb, man har svært ved at begrunde rimeligheden i.

Miljøchefen har blandt andet køb en lydtæt telefonboks til lidt over en kvart million kroner.

Trump har støttet sin direktør for USA's Miljøbeskyttelsesagentur (EPA) under stormen, men kritikken kommer ikke kun fra Demokraterne. Også mange republikanere er utilfredse med miljøchefen.

- Jeg vil ikke være alt for streng. Men du kan ikke bare gå rundt og opføre dig som en stor kanon. Du kan ikke sådan gå til grænsen hele tiden, og du kan ikke lade være med at respektere skatteydernes penge, siger republikaneren John Kennedy.

Scott Pruitt har krævet et korps på 20 sikkerhedsagenter, der følger ham, hvilket har kostet skatteyderne tre millioner dollar, svarende til 18,3 millioner kroner.

Det Hvide Hus har via pressesekretær Sarah Huckabee Sanders sagt, at man i øjeblikket ser nærmere på de aktuelle bekymringer, og man forventer, at EPA vil besvare dem.

Miljøchefens egen talsmand forsøger at sætte en anden dagsorden inden mødet i Kongressen.

Jahan Wilcox siger, at mødet vil give Pruitt mulighed for at fortælle om alle de sejre, kontoret har vundet med skrotningen af præsident Obamas klimaplan som en af dem.

Pruitt har tidligere om sine dyre flyrejser sagt, at han ikke selv er ansvarlig for at bestille billetter. Sikkerhedsfolk har rådet ham til at rejse på første klasse, har han fortalt.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ståle frygter Europa-nedsmeltning:...
bt.dk
Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Inga flyttede fra Danmark for 40 år...
bt.dk
Brøndby-boss kommer med overraskende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx